- Project Runeberg -  Novelletter /
17

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

17
Steder, hvor de onde Ord kunne ramme! — og det kalde vi
Kjcerlighed."
"Kjerre — tag det nu ikke faa heitideligt," svarede han,
idet han forsegte en lettere Tone, "om Menneskene holde
nok saa meget af hverandre, ere de dog stundom lidt uenige ;
det kan nu engang ikke vare cmderledes l"
"Jo, jo!" raabte hun, "ber maa gives en Kjcerlighed,
for hvilken Strid er umulig ; eller ogsaa — eller ogsaa har
jeg tåget feil, og det, vi kalde Kjcerlighed, er ikke andet
end —"
"Tvivl ikke om Kjcrrligheden ! " afbred han hende ivrigt ;
og han skildrede i varme og veltalende Ord denne Felelse,
der foradler Mennesket, idet den larer os at bare hinandens
Svagheder; der stjanker os den heieste Lykfalighed, idet
den trods alle fmaa Uenigheder binder os sammen med de
fkjenneste Baand.
Hun havde kun hprt halvt paa ham. Hendes Blik var
faret hen over den halvvisne Have ; hun havde indacmdet
den tunge Luft fra det deende Planteliv — og hun havde
tankt paa Vaaren, paa Haabet og paa denne almcegtige
Kjarlighed, der ender som en Blomst om Hesten.
"Visne Blade" — sagde hun roligt, og idet hun reiste
sig, adspredte hun med Foden alle de smukke Blade, Vinden
med saamegen Meie havde famlet.
Hun gik opad Alleen, der ferte til Huset ; han fulgte
lige bagefter. Han taug; thi han havde ingen Ord. En
desig Felelse af LEngstelse og Mathed lagde sig over ham;
han spurgte sig selv, om han endnu kunde naa hende, eller
om hun var hundrede Mile borte.
Hun gik med beiet Hoved og saa ned i Blomsterbedene.
Der stod Asterserne som forrevne Papirblomster paa vissent
Potetesgrcrs, Georginerne hang med de dumme Krammer»
hushoveder paa de knakkede Stille, og Stokroserne havde
Nov«U»lt«. «

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free