- Project Runeberg -  Novelletter /
23

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23
En og anden kunde mene, at man ikke ber stole übetin
get paa et Regnestykkes Rigtighed alene af den Omstandig
het», at to Elskende havde faaet ud pracis den famme Facit,
isar hvor Problemet har dreiet sig om Valget mellem den
heiste Lykfalighed eller Forsagelse.
Seren havde ogsaa, mens de regnede, havt nogle An
fagtelfer. Han mindedes, hvorledes han selv i Studenter
dagene havde talt i heie Ord om Ansvaret mod Efterslcrgten,
hvorledes han ad filosofiske Omveie havde pacwist det ego
istiske ved Kjcrrllgheden og opkastet det latterlige SvMgs-
Mllal, om man saadan uden videre har Ret til at satte Bern
i Verden.
Men Tiden og det praktiske Liv havde heldigvis hel
bredet ham for disse Mkeslese og stadeligeTankerpeerimenter.
Og desuden var han altfor fredelig og velopdragen til at
ville stede den Intet anende Elstede ved at medtage i Bereg
ningen en faa frivol Udsigt som den, at de kunde faa mange
Bern. Det er jo netop faa smukt, at de unge Mennesker
overlade disse Ting til Vorherre og Storken. —
Der blev stor Glade ikke alene hos Sorenskriverens ;
men harlad den ganste By kom i en Art Febertilstand ved
Gfterretningen om, at Fuldmagtigen stulde have Bryllup
til Hesten. Thi de, der kunde vente Invitation til Bryl,
lupet, gladede sig lange forud ; og de, der ikke kunde vente
det, cergrede stg og skumlede ; men de, forn vidste, at de stod
paa Exvektancelisten, vare halvt fortumlede af Spcrnding.
Og al Sindsbevcrgelfe har Yard i rolige Smaabyer.
— Fru Olsen var en modig Dame, og dog ban
kede hendes Hjerte, da hun begav sig paa Veien til Enkefru
Meller. Det er saa sin egen Sag at bede en Moder om at
faa Lov til at holde Datterens Bryllup. Men hun kunde
have fparet Wngstelse.
Thi Fru Meller skyede enhver Anstrangelse nasten lige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free