- Project Runeberg -  Novelletter /
38

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38
Maalet, desto langsommere gik Farten, indtil Vognen
naaede den faste yv«ue, hvor det kun gik Skridt for Skridt.
Paa den store Plads foran Hotellet, der var rigt oplyst
med Fakler og Gasftammer, havde der famlet sig en stor
Mengde Mennesker. Ikke blot Spadferende, der vare
blevne staaende, men hovedsagelig Arbeidere, Lediggjengere,
fattige Fruentimmer og tvivlsomme Damer stode tet sam
menpakkede paa begge Sider af Vognrekken. Lystige Be
merkninger og ufine Vittigheder i det simpleste Parisersprog
haglede ned over de fine Folk.
Hun herte Ord, som hun ikke havde hert paa mange
Aar, og hun rodmede ved Tanken om, at hun lauste var
den eneste i hele den lange Vognrekke, der forstod disse ge
mene Udtryk fra Paris’s Berme.
Hun begyndte at fe paa Ansigterne omkring sig ; hun
syntes hun kjendte dem alle. Hun vidste, hvad de tenkte,
hvad der foregik i alle disse tet sammenpakkede Hoveder, og
lidt efter lidt stremmede en Her af Erindringer ind paa
hende. Hun vergete sig saa godt hun kunde ; men hun
tjendte sig ikke selv igjen denne Aften.
Altsaa havde hun ikke tabt Neglen til den hemmelige
Skuffe ; modstrebende tråk hun den ud, og Minderne over
veldede hende.
Hun mindedes, hvor ofte hun selv—halvt Barn—med
graadige Dine havde slugt de fine Damer, der kjerte pyntede
til Baller eller Theatre; hvor ofte hun havde gredt i bitter
Misundelse over de Blomster, hun msisommelig satte sam
men for at fmykke andre. Her faa hun de samme graadige
Dine, den samme «sluttelige, hadefulde Misundelse.
Og de merke, alvorlige Mend, der med et halvt for
agteligt, halvt truende Blik menstrede Ekoiuagerne — hun
kjendte dem alle.
Havde hun ikke selv forn liden Pige ligget i en Krog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free