Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sandheden, hvorfra den saa kom, Respekt for Ungdommen
og saa videre; — kort sagt, han talte som haabefulde
Ynglinge pleie at tale efter en god Middag og en stærk
Sindsbevægelse.
Han var smuk, der han stod med Aftensolen over det
blonde Haar og det begeistrede Ansigt vendt opad.
Der var i hele hans Skikkelse og i hans Ord noget
henrivende, overbevisende, som ikke kunde undlade at gjøre
Virkning; — det vil da sige, om nogen anden end
Adjunkten havde seet og hørt ham.
Thi paa denne gjorde det ingensomhelst Virkning; han
var jo gammel.
Det Skuespil, han idag havde været Vidne til, havde
han seet mange Gange. Han havde selv suksessivt spillet
begge Hovedrollerne; han havde seet mange Debutanter
som Studenten og mange gamle Skuespillere som
Grossereren.
Derfor rystede han paa sit ærværdige Hoved og sagde
for sig selv:
"Ja, ja! det er altsammen godt nok. Men se kun til,
jeg faar dog Ret: han der bliver akkurat som vi Andre."
Og Adjunkten fik Ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
