Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
To Venner.
——
Ingen kunde begribe, hvor han fik sine Penge fra.
Men den, som mest forundrede sig over det flotte
og overdaadige Liv, Alphonse førte, var hans
fordums Ven og Kompagnon.
Siden de ophævede Fællesforretningen vare de fleste
Kunder og de bedste Forbindelser lidt efter lidt gledne over
i Charles’s Hænder. Det var ikke fordi denne paa nogen
Maade søgte at gaa sin tidligere Kompagnon iveien —
tvertimod; men det kom simpelthen af, at Charles i
Virkeligheden var den dygtigste af de To. Og da Alphonse nu
skulde arbeide paa egen Haand, viste det sig snart for den,
der iagttog ham nøiere, at han tiltrods for sin
Snarraadighed, sin Elskværdighed og sin vindende Person ikke duede til
at staa i Spidsen for en selvstændig Forretning.
Og der var en, forn iagttog ham nøie. Charles fulgte
ham Skridt for Skridt med sine starve Øine: hvert
Misgreb, hver Ødselhed, hvert Tab — alt vidste han paa en
Prik, og han undrede sig over, at Alphonse kunde holde det
saa længe gaaende.
— De vare saagodtsom opvoxede sammen. Deres
Mødre vare Kusiner, og da Familierne havde boet nær ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/novellett/0056.html
