- Project Runeberg -  Novelletter /
52

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52
Han vidste godt, at han var vakler; men siden Aloerden
havde forljelet ham fra hans tidligste Dage, vn hans For
fengelighet» bleven af en lystig, godmodig Art, som igrun
den ille var saa stedende. Han holdt overordentlig meget
af sin Ven ; han morede sig og stundom andre med at drille
hnm og gjore sig lystig over ham. Men han kjendte fall
neie Charles’s Ansigt, at han strår merkede, nåar han gik
for vidt i Spegen ; faa flog han om i sin naturlige, gods«
lige Tone, og faa fil hnn den alvorlige og noget tunge
Charles til at le sig halvt fordervet.
Charles hande fra Guttedagene beundret Alphonse over
al Maade. Selv var ban liden og «anseelig, stille og for
knyt. Hans Vens glimrende Egenskaber kastede en Glands
ogsaa over ham og gav hans Liv en vis Fart.
Moderen sagde ofte: "Dette Venstab mellem Gut
terne er en sand Lykke for min stakkets Charles, ellers blev
han vist helt tungsindig."
Naar Alphonse ved alle Leiligheder blev foretrukket,
gledede Charles sig; han var stolt over sin Ven. Han
strev hans Slile, soufflerede ham under Eraminationen,
bad for ham hos Lererne og sloges for ham med Gutterne.
Ved Handelsakademiet gik det ligedan. Charles ar
beidede for Alphonse, og Alphonse betalte med sin uudtem
melige Elstoerdighed og sit uopstidelige Humer.
Da de senere som ganske unge Mennesker vare ansatte
i det samme Banlierfirma, hendte det en Dag, at Princi
palen sagde til Charles : "Fra den ferste Mai vil jeg byde
Dem forheler Gage."
"Jeg takter Dem," svarede Charles, "baade paa mine
egne og paa min Vens Vegne."
"Monsieur Alphonses Gage forbliver uforandret,"
vårede Cye en og strev videre.
Charles glemte aldrig den Formiddag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free