- Project Runeberg -  Novelletter /
68

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68
Hendes Figur var endnu meget smuk, skjent hun vel
kanste i al Stilhed havde passeret Trediveaaret, og hun
havde en bled liden Haand, hvormed hun strev sirlige Tal i
sin Kassebog og nu og da en liden Villet. Madame Vir
ginie kunde konversere de unge Lapse, der altid hang om
kring Buffeten, og afparere deres Vittigheder, medens hun
holdt Regnstab med Opoarterne og passede paa hver Krog
af det store Rum.
Egentlig smuk var hun lun fra fem til syv om Efter
middllgen — det var den Tid, i hvilken Alphonse regelmes
sigt gjestede Caf6en. Da veg hendes Dine ille fra ham,
hun fil fristere Farve, hendes Mund stod ferdig til Smil
og der lom noget nervest i hendes Bevegelser. Det var
den eneste Tid paa Dagen, hvor det lunde hende, at hun
gav et sortert Svar eller gjorde en Regnefeil, og Opvar
terne fniste og puffede hinanden i Siden.
Thi man mente ialmindelighed, at hun fer havde stanet
i Forhold til Alphonse, og nogle vilde endog vide, at hun
fremdeles var hnns Mnttresse.
Hun vidste bedst selv, hvorledes det hang sammen; men
det vnr umuligt nt vere vred pna Monsieur Alphonse. Hun
vidste godt, at han ilke bred sig mere om hende end om tyve
andre, at hun havde mistet ham, ja at hun egentlig aldrig
havde eiet ham. Og dog tiggede hendes Dine om et venligt
Blik, og nåar hnn forlod Cafeen uden at sende hende en
fortrolig Hilsen, vnr det som om hun falmede, og Opoar
terne sagde til hverandre : Se Madame — inften er hun
gran. —
— Henne ved Vinduerne kunde man endnu se nok til
at lese Aviserne ; et Par unge Mennesker morede sig med at
iagttage Mengden, der strernmede forbi. Naar man gjen,
nem de store Speilglnsruter saa alle de travle Skikkelser,
der gled forbi hverandre iden tette, vaadeßegnluft, lignede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:15:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free