Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Napoleon paa Sankt Helena af Bernt Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men bedstemor Bech satte sig, uden at se paa $rterne
on gang, ned paa krakken og rysted paa hovedet, saa de
hvide korketrækker-krøller slog hende om ørene.
«Hvad er det i veien, bedstemor?» spurte
endelig mor.
«Jeg siger ingen ting,» svarte bedstemor, — «men blir
ikke den gutten skrupgal i sit hoved her ude i sin ensom-,
lied, saa — ja saa ved ikke jeg!»
«Anton?»
«Ja Anton, naturligvis. Kommer jeg ikke gaaende
nedover udmarken her i min intet anende ro og fred og
blir pludselig livskræmt af et brøl inde fra rognebuskene:
«Ta’i var, bedstemor! Ta’i var!» Jeg stanser jo rent
for-fæltogspør Anton - for Anton var det naturligvis, — han
stod der inde med en høirive mellem benene og en lang
’kjep i haanden, papirhat og papirepauletter —, jeg spør
ham altsaa, hvad jeg skal ta’ mig i vare for, efter som jeg
jo intet farligt ser for mig. Saa skriger gutten i som en
besat: Murat med kåoalleriet! De render ret over dig,
bedstemor! Jeg ser mig om; men der var naturligvis
hverken nogen Murat eller noget kavalleri, og saa vil jeg
jo give gutten hans velfortjente kilevink for slig at drive gap
med sin gamle bedstemor! Men før jeg faar suk for mig,
stormer han — overskrævs paa riven — forbi mig og
brøler gjennem en sammenrullet skrivebogsperm, han holdt
for munden: «En avant! Frem med garden! Hugg ind,
folk! For Frankrig og keiseren! Slip ingen levende russer
forbi! Ret saa! Bravo, Junot! Frem med venstre fiøi!
Storm paa, Bernadette!» Og borte var han.»
Bedstemor maatte trække pusten en stund, summe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
