Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiolinspil.
^eg kan ikke tænke mig noget saa latterligt som den
gang, Karsten skulde lære at spille paa fele. Jeg lo mig
rent bort hver eneste dag. Karsten var tolv aar den gang,
brunbarket og fregnet, med tjære og bek og vorter udover
alle fingrene, med tjæreflekker udover busserullen, i det
hvidgule haar, og hvor det ellers kunde falde sig; med
brune engelske skindbukser, som var hvidslitte i bagdelen
og paa knærne af at glide og skure nedover alle heier og
berg. Han saa ikke meget kunstnerisk ud just.
Men nok er det, en vakker dag havde far og mor
fundet paa, at han skulde lære at spille fiolin, for at han
kunde faa andre ting at tænke paa end at fly oppe i
heiene og hyle og slaas med Tangen-gutterne og ligge ude i
baad og skvalpe den hele dag. Det var nemlig kommet
en ny spillelærer til byen, som hedte Podowsky og var fra
Polen. Ialfald kaldte han sig det selv i avertissementerne,
endda det var nogen, som sa, at han bare hedte Juliussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
