Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men nu blev mor alvorlig. r
«Har ikke Svein hørt, at han aldrig skal røre fars
verktøi, hvad?»
«Joo, men jeg glemte det. Aa — jeg skal aldrig gjøre
det mer, — være snild gut.»
«Dersom du nu havde trukket ud Veslébrors tand, og
han ikke havde faat nogen anden i steden, saa havde han
aldrig kunnet spise brød mer, men maatte sultet ihjeh
Og det havde været din skyld.»
«Aa, han havde aldrig kjendt det. Det er, som naar
en kat kniber en rotte, — det sa moster selv. Anna blev
straks bra, da moster tog bendes.»
«Nei, hør nu, dit lille troll!» sa moster. «Veslebror
har ikke vondt i tænderne, han har, men i dem, han ikke
har faat endnu.»
«Det var da underligt. Kan dine smaa børn være
stygge, moster, — de, som du ikke har faat endnu?»
«Aa, du er en vriompeis!» sa moster og lo. «Men
ser du, ingen faar tænder, uden at det gjør vondt. En
faar ingen ting her i verden for ingen ting, — ingen ting
uden stræv og møie.»
«Jo — lange negler; det siger far.»
«Nei hør, du er en spillevink, er du! Det er sagtens
bra, det er liv i en gut, men . . .»
«Lærvillige gutter blir det folk af, siger far. Jo, for
det siger han. Og det har han tit sagt.»
Henrik Wranér.
(Oversal af fru Ingeborg v. d. Lippe IConow.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
