Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Bor jeg ikke pent da?» spurte adjunkten, som gjerne
vilde have fart i os.
«Jo, svært pent,» sa de to nærmeste og saa op i taget
og rundt omkring.
«Saa pent saa,» lød det udover i værelset, og lidt efter
de andre hørtes et sagte: «Udmerket pent.»
«Og er det ikke en pen kone, jeg har da?» Vi lo ærbødig
og skotted hen paa fruen, men turde naturligvis ikke sige noget.
«Aa, du tøver nok, du,» sa hun og reiste sig. «Nu skal
jeg gaa ud efter kaffeen.»
«Har dere savnet mig forferdelig da, gutter?» spurte
adjunkten. Vi lo hjertelig.
«Aa nei, kandidat Lund er vel lidt blidere end jeg,
tænker jeg. Saa dere har vel havt lidt for gode dage nu
paa det sidste. Men det er jo bra, at herr Lund har været
tilfreds; for det har De jo; ikke sandt, Lund?»
Vi syntes, det var svært ubehageligt at sidde der og
høre paa dette; men hvad skulde vi gjøre? Adjunkten
havde altsaa ikke hørt om noget.
Vi sad forlegne og turde ikke se op; men kandidaten
svarte. «Aa jo,» sa han, «gutter er nu en gang gutter, og
det faar man huske paa. Jeg klager ikke.»
I det samme kom fruen og pigen ind med hver sit
bret med kopper, og der begyndte en kaffe-drikking og
kage-spisning i større maalestok. Imens spilte fruen for os, og
siden sang vi paa adjunktens opfordring i kor til fruens
akkompagnement:
«Jeg vil verge mit land,
jeg vil bygge mit land,
jeg vil elske det frem i min bøn, i mit barn.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
