Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og da vi var færdige, saa det ud, som om kandidaten havde
taarer i øinene. Saa spilte fruen: «Aa kjøre vatten aa
kjøre ve’», og vi sang med, og da vi kom til omkvædet,
hørte vi adjunktens stemme, som vi ’kj endte saa godt fra
latin-timerne:
«De røde roser og de øine blaa,
de vakre jenter holder jeg ut’aa.
Helst naar jeg faar
den, jeg vil ha,
da er det morosamt aa leva.»
Og vi mored os høit og sang, saa sterkt vi bare kunde:
«Da er det morosamt aa leva.»
Saa kom sandelig pigen ind med vin og bar glasser
rundt til os alle; imens forsøgte adjunkten at fortsætte
konversationen, og nu gik det noksaa bra. Men naar han
vilde have Lund med i samtalen, da slog det feil; for han
svarte bare i korte ord.
«Mine damer og herrer!» sa adjunkten og slog paa sit
glas. «Ja, for du er nu god for mange, du da,» sa han til
fruen, for at forklare, hvorfor han sa «damer». «Jeg vil
foreslaa, at vi drikker en skaal for vor egen klasse. Det er
jo saa, at det kan være noget af hvert at sige paa den
ogsaa ; men hvad i al verden er det, som det ikke er noget
at sige paa? Saa jeg paastaar, at det er en udmerket
klasse, selv om jeg af og til maa holde lidt hus der inde.
Skaal, gutter, og tak for presenten!»
Nu skulde vi alle klinke med adjunkten og fruen, og
det blev en støi og et spektakel for at komme frem, og vi lo
og ropte. Men under alt dette stod Lund stille for sig
selv, og det var saa trist at se paa, at vi kom rent ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
