Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilskuer og undret sig over, hvor langsomt og.høitideligt
det gik til, naar Peter rørte om sukkeret i kaffekoppen, og
over, hvor store og stive hans hænder saa ud, naar han
haandterte den lille teskeen og kavringen, som han
dyp-ped i koppen. Einar havde ogsaa lagt merke til, at Peter
havde ringer i ørene, en vorte paa hagen og fuldt af rynker
rundt øinene og munden. Men nogen samtale dem
imcl-lem var det aldrig kommet til, og førend en taler med et
menneske, kan en jo ikke blive kjendt med det.
Peter sad sammensunket og rundrygget og saa ret
frem for sig uden at vise nogen tilbøielighed til at sige
saa meget som et eneste ord. Men da Einar opmerksomt
iagttog hans profil, syntes han, at han saa et velvilligt drag
i den ene mundvig, og han kjendte sig deraf opmuntret
til selv at begynde.
«Har du altid bodd paa Bjerkehagen, Peter?» spurte han.
«Aa nei da; jeg er ikke en gang barnefød her i
sognet,» sa Peter og strøg sig om munden med bagsiden af
haanden.
«Men hvor længe har du bodd der da?»
«Til mikkelsmesse blir det syv og tyve aar, siden jeg
flytted did; og paa den tid var jeg opimod fyrti aar, saa
det havde nu været raad til at faa prøve baade det ene og
det andre.»
«Aa, fortæl!» bad Einar ivrig. Han syntes, det lød som
en indledning til en beretning om vidunderlige eventyr, og
ingen kunde være mer opsat paa at faa høre noget
vidun-derligt end netop Einar.
«Haa?» sa Peter og stirred forbauset paa sin lille
reise-kamerat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
