Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da en af gutterne havde læst den græske tekst og oversat.
«Vi er ikke saa sterke i ord, vi, som sydlændingerne, —
men ondt gjør det ligevel. Vi skriger ikke: ai, ai, moi,
moi: ve mig! ve mig! — men vi gaar frem og tilbage paa
kammerset og mumler, og — ja, det kan godt være, vi
vrir hænderne, gutter, skjønt vi er nordmænd, vrir dem,
saa det knager; men som sagt, vi skriger ikke, vi
smaa-jamrer, vi, for det gjør en i de dagligdagse sørgespil. Ikke
ve! ve! men: aa nei, aa nei, aa nei, aa nei heder det paa
godt norsk. Jeg har prøvet det, — jeg har mistet min
faren gang, begribeligvis, jeg er jo en gammel mand.
Han var ikke nogen Agamemnon, min far, — hvad
skulde de have en Agamemnon til der oppe mellom
glun-terne1 og torskestimene.
Men han var en bra kar, en kjæle kar, og jeg var lige
saa stolt af ham, som Elektra var af Agamemnon, det vil
jeg bare sige. Han var ikke høvedsmand over den græske
hær, — bare paa en liden nordlandsbaad; men det er det
samme.
Vi havde for resten saa meget imellem os, far og jeg; —»
og nu fortalte rektoren, saa de lange mesterlektianere med
sorte frakker og skjeg fik dugg paa brillerne.
Da timen var ude, var de gamle mennesker svært flaue
for hverandre og meget forkjølet alle sammen.
De saa ud igjennom vinduerne, pusted paa brillerne,
harked, spytted, kort sagt gjorde alle andre ting end at
snakke; for det kunde de ikke. Og de husked den timen
om Elektra og høvedsmanden paa nordlandsbaaden; for
1 Nordlændingerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
