Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
femti aar efter var det en af dem, en gammel professor paa
69 aar, som fortalte mig om den.
Men brandbøtterne var det ingen, som lo af, især da
de vidste, at de fik lov til at le.
Vi bare spidsed ører, naar vi hørte, at de var i
far-vandet.
Kom de nærmere? Jo. Døren blev aabnet paa vid
væg, og ind stavred den blinde, mens en liden haand
langsomt lukked døren efter ham, og et par sorte
barne-øine nysgjerrig kikked ind paa gutterne. Det var Nancy,
rektorens lille datter, som gjerne fulgte ham fra klasse
til klasse og blev staaende ude paa gangen, mens han
var inde.
Det var stor spænding, naar han blev leiet op paa
katederet og skulde tale til klassen.
Jeg ser hans skikkelse lyslevende for mig, mens jeg
skriver dette.
Han var firskaaren og lav, med et bredt bryst, som
luted forover mod katederkanten; det var ikke vanskeligt
at tænke sig dette bryst dukkende mellem isstykkerne. i
Trondhjemsfjorden, hvor han baded lige til julehelgen, da
han var gut, — det havde han fortalt os.
Munden var stor, læberne pleide han at strække ud
og presse sammen, naar han tænkte paa noget, næsen var
bred, og furerne i kinderne dybe,. som om de var hugget.
Største delen af hovedet var skallet, men bomuldshvide
tjafser vaied hist og her som myrdun paa en tue.
Naar hænderne laa paa katederet og hovedet
fremover, kunde han minde om en isbjørn eller sligt, som laa
paa sprang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
