Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Det er ikke greit, naar det begynder at stikke og
stikke og stikke i en, saa hjertet er som en eneste
naale-pude. Jeg kjender gamle kristne folk, ja, lad mig sige det
rent ud, folk paa 65 aar, som gaar til sengs om kvelden
og beder sin aftenbøn, og beder den med tro, gutter, og
saa vaagner de op midt om natten af disse stikkene, og de
kan ikke faa fred, — og de springer ud af sengen og gaar
og driver — og negter og negter og negter, — men til slut
saa maa de sige: jo, det er dét, det er dét, det er dét;
det er had.»
Han pusted tungt.
«Men saa er det jo en anden ting, gutter: Grækerne
havde mange guder, og de kan være meget fornøielige at
læse om, men de dugde ikke stort, de var veike, og de
var bløde, og jeg vilde ikke vælge nogen af dem til
hus-gud, jeg for min part. Vi har en eneste, en eneste
gud; han er liaard, men han er bra, — og han er sterk.
Husk paa det, gutter, — han er sterk. Og han er ikke
uvillig til at give en haandsrækning, slet ikke. Lad os
saa begynde!»
Og vi begyndte.
Nu skulde de have været lier, alle de, som skrev. Hele
byen skulde have været her, biskopen skulde have været her.
Slig som vi kunde det!
«Jeg synes, dere er flinke, jeg,»-sa «Manen»; «jeg synes,
dere er flinke. Nu sidemanden.»
Men sidemanden var «Bollen», og det viste sig at være
et saare uheldigt valg.
«Bollen» var i det hele taget ikke heldig. At han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
