Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Styrket ved den betydningsfulde taushed bored Holm sig
ned imellem bsenkene.
Men der var en anden, som bored sig efter ham; og
da han allerede havdp loftet linjalen mod de flegmatiske
rygstykker, som ikke vor te ham saa meget, at de lofted paa
sig, var der en, som napped ham i frakkeskjodet.
Det var Isak.
«Lad vsere med dét, Iiolm,» sa han i en faderlig
tone.
«Hvad er det, du siger?»
«Det er jo slet ikke han.»
Men nu syntes Holm, han var kommet saa udmerket
til veirs, paa en rent svimlende hoide af respekt. Han vilde
ikke ned igjen saa snart.
«Vil du kanske heller selv–»
«Vser saa god.»
«Maa jeg saa bede om tupperne.»
Det var den gang landsens skik, at man slog med
linjalen over fingertupperne.
Holms linjal gik paa skraa, ikke af grusomhed, men
af keitethed, og Isak bed sig i lseberne.
Da linjalen kom neeste gang, aabned tupperne sig, greb
om den og rykked den til sig.
«F,r du gal, gut?»
«Jeg tager ikke mod juling af «Holmengraa».»
iKalder du mig?»
De var omtrent lige store, som de stod der lige overfor
hverandre mellem bsenkene, og det saa aldeles ud som to
skolegutter, som skulde slaas.
«Her er bare uretfserdighed her paa skolen, bare uret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
