Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Jo,» sa far og gik ind.
Som de lieste sagtmodige folk kunde han en gang hvert
tiende aar omtrent blive lynende sint, og da var den ellers
saa tilbageholdne, nsesten blufserdige mand aldeles urimelig.
Han var i kveld i den blanding af sergrelse og angst, som
man gjerne foler ved slige leiligheder. Han havde sogt
med sine to sonner fra kl. 10, han havde gaat fra gut til
gut blandt Isaks kamerater for at faa vide noget, Han
havde ogsaa faat vide en hel del, — de smaa bodier havde
faat samvittighedsnag.
Han skjonte, at det var faret ilde med den gutten.
Hjemme havde de bare moret sig over ham, paa skolen
havde de mishandlet ham.
Selv havde den gamle, treet efter syv timers staaende
arbeide i banken, gaat en ydmygelsens gang fra hus til
hus. Men da de haanlige og hjertelose ord blev slasngt
ned til ham fra tredje etage, lob alle folelser sammen i en
rasende harme.
Bestyreren var kropet i seng, men hans store praegtige
laeselampe stod endnu tajndt paa bordet og kasted sin
glans over opslagne leksika og pröegtige reoler langs alle
veegger.
Far gik lige hen til sengen uden at tage hatten af.
«Jo, han bor hos Dem, men De har nok bedre greie
paa bogerne Deres end paa gutterne. De umager Dem nok
ikke med at slaa nogen af dem op.»
Lampe retirerte forfeerdet opover hovedpuden, — han
var vist forstyrret, den der hoie, blege manden.
«Ved De ingen ting om gutten? har De ikke hort noget,
som kunde Scette paa spor?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
