Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingen bergenser kan nogensinde glemme disse skud.
Man vaagner med et hop i sengen, ved ikke rigtig, hvorfor
man er vaagen, — og saa begvnder kirkeklokkerne at
for-taelle, livad det er paa fserde.
Det er ikke mange mennesker i den hele by, som
horer denne fortselling uden at springe op og kl se
sig paa.
Folk fra andre byer gjor nar af os. Men vort blod
or uroligt en slig nat; vi har arvet beretninger fra den
tid, da byen gik op i aske, ret som det var. Vi har hort
vore bedsteforeeldre forteelle om, da de var horn, da
huset breendte og blev bygget op og havde faat vinduer
ind og laaser i dorene — og saa breendte ned til
grunden anden gang. Vi husker, da vi selv var saa smaa,
•at vi laa i slagbeenken inde hos far og mor. Vi
vaag-ned og horte daempede stemmer. Mor stod henne i
vin-duet i nattroie i et förunderlig rodt lys og gjorde fletten
i stand; hun pegte paa en gloende sky og spurte, hvor
det var.–
Men i nat vilde far og mor ikke staa op. De var for
treette begge to, og pigen, som laa paa loftet, havde sagt, at
det var langt veekke — inde i byen.
Da klirred vinduerne igjen. Et skarpt trompetstod lige
udenfor vort hus.
«Dette maa veere stor brand,» sa far og sprang ud
af sengen. «En af gutterne maa ned paa gaden og hore,
hvor det er.»
Han gik ind paa vort veerelse.
«Sover I, gutter?»
Vi brodre havde virkelig ligget og sovet lige til nu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
