Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Isak var kommet ud paa taget. Jubelen fra
folke-massen steg op imod ham. Han var saa sint, at han neer
var gaat ind i rogen igjen.
Langsomt krop han nedover.
Den, som forst fik oie paa ham, var skrsedderen.
«Der er den gutungen igjen,— altid der, hvor en ikke
har sendt bud efter ’an, — og’nu har han kastet blusen
vsek ogsaa, — aa, sset sproiteu paa ’an. De, sset sproiten
paa ’an,— jeg kan ikke gaa fra speilene; saa gjor han det
ikke en gang til.»
Om man virkelig satte sproiten paa ham med vilje, ved
jeg ikke. Vist er det, at da Isak baglsengs og langsomt
kom nedover stigen, fik han en iskold straale i ryggen.
Men nedenfor stigen stod far. Han havde skjont alt.
Han tog guttemand af sjoguttens arm og kommanderte
Berte hen i vognen med ham. Selv blev han staaende
og vented paa Isak. Han tog imod ham, da han nsermed
sig jorden.
«Han er nok for liden til at faa medalje, denne her,»
sa han hoit. «Men kom hen i vognen til mig, du Isak,
skal jeg fortselle dig noget, som er lige saa godt.»
Og mens Isak sad paa hans fang, og far klemte sin
tykke kavai tset sammen om ham for at varme ham efter
det iskolde bad, hvisked han til ham:
«Du skal ikke paa skafottet i morgen, — ikke paa sko.
len mer, ikke en eneste dag. Hvad siger du om at gaa
til sjos?»–-
❖
Nu har han faret til sjos i syv og tyve aar og forer
forlsengst sin egen skude. Der ude paa sjoen har de vseret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
