Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lijqrn.
Baldrekr (M.) kan ikke paavises brugt som Mandsnavn, men synes
at maatte ligge til Grund ialfald for flere af de flg. Stedsnavne,
ligesom det ogsaa mulig kan være Iste Led i enkelte af de
foran under Baldi anførte. [Jfr. NG. II 88.]
Bals-Borge 105 Stokke (Part af en Gaard Borge), udt.
ba’lls-(kan selvfølgelig ikke være det i RB. 199 jfr. 283 og DN.
XI 52 nævnte Barda-Borgar).
Balsrod 109 Stokke, udt. balls- eller bæ’lls-.
Barsnes 3 Sogndal N. B. (Baldighsnes VL.), udt. bas-.
Bareksten 4 Kinn (af Baldrekstadum BK. 19 b). Navnet udtales
nu bareicsta og lyder i Dat. -relcstene-, Bevidstheden om
sidste Leds oprindelige Natur er altsaa tabt, og Navnet er
gaaet over til et Hunkjonsord i Ental, — vel foranlediget
ved, at Gaarden er Hovedgaarden paa en mindre 0.
Balstad 9 Buksnes (af Baldrekstadum AB. 96, jfr. 129 s.), udt.
ballsta.
Et Skjær, kaldet Baldrekskjær ved Talgø i Ryfylke kunde
maaske ogsaa være kaldet efter en Mand af det her
omhandlede Navn.
Balti (M.) findes nogle Gange som Mandsnavn i Norge (DN. I
100. II 205 o. fl. St.), men ogsaa som Tilnavn. Ogsaa kjendt
som Mandsnavn fra Sverige. Se under Baldi.
Balterød 16 Borge Sml., udt. btéltrø.
Balterud 22 Urskog (Baltarud RB. 452), udt. btélteru.
Baltebøl 108 Aasnes (Baltabøle RB. 454), udt. btélte- \bd\tbøl
NG. III 288],
Beltenes 36,3 Haaland (i 17de Aarh. skr. Balte- og Bielte-);
Navnet bruges ei længere, da Gaarden nu kaldes Ødegaarden-,
om det hører hid, kan være tvivlsomt.
Balteskaret 74 Ibbestad, udt. bdllshare.
Baltestad 42 Hillesø (forekommer 1520), udt. ballsta. Ved
Gaarden et Fjeld Balten, der vel snarere har faaet sit Navn
efter Gaarden eller efter den Mand, fra hvem Gaardnavnet
skriver sig, end omvendt.
Balvaldr (eller Bål- i) (M.) kan ikke paavises som Mandsnavn, men
dets Tilværelse ligger forudsat i
Baalsrud 2 Fering (Balualdzrud RB. 267), udt. bå’lsu. Der er
vel ingen Rimelighed her for at antage 1ste Led for at være
et Tilnavn. [Jfr. NG. II 423.]
Bangsi (M.) har været brugt som Mandsnavn i Norge (BB. 370,
DN. II 262; Bansason DN. IV. 365; Banse og Bangse DN.
VI 255). Ordet bruges nu paa Island som Navn paa Bjørnen
(se f. Ex. Arnason, Isl. f>jöös. ok æfintyri I 610), og har vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
