Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baugeiör — Bnugr.
31
Baugeiör (Kv.) forekommer af og til som Kvindenavn i Norge
(et Par Gange i Kongesagaerne og senere nogle Gange fra
den nordlige Del af Vestlandet: BK. 13b, DN. III 132, XI
228; ogsaa Boge i DN. IX 375 er vist dette Navn). Aasen
anfører det fra nyere Tid som brugt paa Nordmør. Heraf
turde være at udlede:
Baugerød 129 Gjerpen (Bugerødt 1585), udt. bauré.
Baugerud 77 Hitterdal (Borød 1585. Bougerud 15931), udt.
baugeru.
Disse Navnes Forklaring bliver dog noget tvivlsom derved, at der
i flere Tilfælde findes Gaardnavne skrevne Bauga- i Kilder
fra Middelalderen.
Bau gab erg RB. 501, nu Boberg 2 Berg Sml., udt. böbærr.
Baugharud RB. 208, sands. = Baughurud smst. 204, er
antagelig = Fyldpaa 12 Sem, da denne Gaard siges tidligere at
have hedet Bogerød.
1 disse Navne vilde det vel ikke være rimeligt at antage
Bauga-for at være afslidt Form af Baugeiöar-; derimod kunde
det tænkes muligt, at der af det efterfølgende Mandsnavn
Baugr havde existeret en svag Form Baugi, hvoraf de
kunde forklares. [Jfr. NG. I 215.]
Baugr (M.) kan neppe paavises brugt som Mandsnavn uden i et
eneste Tilfælde, om en fra Norge kommen islandsk
Landnamsmand (Landn. 282). Af dette synes efter ældre
Skrift-former at komme:
Bogstad 32 Ullensaker (i Baugstadom RB. 259, 427, 430, i
Baukstadhum smst. 437, men i Bokstadom smst. 445), udt.
bökksta.
Derimod skrives Bokstad 26 Urskog Bukstader RB. 452 og
Bufstad smst. 291 og skulde derefter ikke høre hid. [Jfr. NG.
II 170 flg.]
Ved Bogstad 13 Aker og 40 Breim, begge udt. böklcsta, har man
ingen Veiledning i ældre Skriftformer.
Ved disse, saavelsom ved adskillige andre i nuværende Udtale
med Bökks- begyndende Stedsnavne kan man ogsaa tænke
paa Mandsnavnet Bog i (se dette), paa bukkr, brugt som
Tilnavn og ved adskillige af dem tillige paa bug r m.,
Bøining (særlig brugt i Betydningerne: «Vik» og «Elvebøining»).
Desuden er der jo formelt en Mulighed for, at k-Lyden ikke
tilhører den oprindelige Stamme, men senere er indskudt i
Udtalen.
Jfr. B g 9 v a r r.
1 Skrivemaaden Bodharud 1610, DN. X 248, maa jeg efter den nuværende
Udtale antage for feilagtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
