Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjartr — Björr.
39
1600, jfr. den hos Aasen anførte, endnu i Romsdals Fogderi
brugte svage Fonn Bjarte, Bjerte.
Bjersrud 24 Kraakstad (Biærtzrud RB. 118, 125), udt. bjæ’rrs-,
Bjartulfr (M.). Til dette forøvrigt ukjendte Mandsnavn eller et
andet med Bjart- begyndende ukjendt Navn maa henføres:
Bjartungstad, anført 1669 som Ødegaard under Haug i Nes Hd.
Bjertungstad 124 Romedal, udt. bjtältöngsta.
Bjermod (Bjarmod, Berrnod) (M.) forekommer ikke sjelden som
Mandsnavn i Lister og Mandal Amt og Stavanger Amt i den
seneste Middelalder (DN. IV 582, VI 713, 719. VII 684. XI
157. XII 245. XIII 753; endnu 1519 findes Biermo i
Ryfylke, NRJ. II 365). Ellers kjender jeg det ikke uden fra
Jemtland 1351 (Biærmoör, DN. III 227). Bjermund, som
Aasen anf. fra Lyngdal, og som han udleder enten af opr.
Bjørgmund eller Bjarnmund (jfr. Biornmund hos Lundgren),
maa være et nærbeslægtet Navn, hvorfor det ogsaa vil sees i
det nedenanførte Stedsnavn at have afløst Bjermod (jfr.
Her-mundr, der vil vise sig i enkelte Tilfælde paa samme Maade
at have afløst Hermöör).
Bjermiindsliaveii 69 Halsaa (Biergemoes- 1668, Biermoes- 1723).
Bjölfr (M.) findes som Mandsnavn DN. XIII 23 (fra Evje i
Formen Biulfr) og i Ldn. 249 (en fra Norge kommen
Landnamsmand). Jfr. Bjålfi.
Biofsrud anføres RB. 484 under Vaaler Kirke Sml.
Bj øl stad 181 Vaage (a Biolfsstadum 1343, DN. III 187; i
Biol-stadhum 1449, DN. III 585; ellers skrevet Bioli-, Byoli-,
Bvola-, se DN. III 390, 394. IX 240. III 680), udt. bjølsta.
[Jfr. NG. IV, 1 84 f.]
Belsrud 152 Ringebu (Biølsrud 1668, 1723 og endnu alm. skr.
Bjølsrud), udt. bæ’Is-.
Björr (M.) findes af og til i det sydøstlige Norge i den senere
Middelalder (DN. II 725, V 656, 683. VII 443. X 82. XIII
807). Dog komme vist langt fra alle de flg. Navne deraf.
Flere af dem have vist oprindelig lydt Bjçrku- og ere
sammensatte med det før i Norge meget udbredte Elvenavn Bjarka
(sikre Exempler derpaa ville findes anførte nedenfor); andre
kunne stamme fra et ligeledes før almindeligt Elvenavn Bj öra
eller fra Appellativet björr, Bæver, der ogsaa findes brugt
som Tilnavn. Ogsaa af Bjçrgulfr [jfr. Bjçrulfr], der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
