Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glaör — Gloeöir.
91
Anm. I Gladsjø 39 Beitstaden (af Gladesio AB. 3), udt. gla se,
er vel glaör at opfatte som Adjektiv, saa at Navnets Mening
bliver: den straalende Sø (Gaarden ligger ved en liden Indsø),
Glumr (M.) almindeligt Navn paa Island, allerede i 10de Aarh.;
i Norge i senere Tid sjeldent og kun paa Vestlandet (DN. III
140, IV 153, X 14).
Gloinsrud 123 Eidsberg (Glumßrud 1593), udt. glö’mms-.
Glomsrød 135 Berg Sm. (Glumsrud 1604), udt. ligesaa.
Glomstad 111 Øier (i Glumstadhum 1459, DN. V 592 jfr. VII
462, VIII 449), udt. glömmsta.
Glomsrud 37 Gol (Glumsrud 1593), udt glø’mms-.
Glomsaag 42 Øislebø (Glombßagger 1601), udt. glamms-.
Glomshclleren 106 Lyngdal, udt. glamms-.
Glomset 9 Skodje (Glomsetter NRJ II 106), udt. glamm-.
Gloinstad 38 Aure (1559), udt. gla mm-.
Gløinstad 90 Inderøen (i Glymstadom AB. 7 s.; Glymstad NRJ.
II 223; Glømstad 1559).
Anm. Ved flere af disse Navne kan Afledningen af G lumr
være noget tvivlsom, da der gives to andre som Iste Led i
Stedsnavne forekommende Ord, hvormed det kan forvexles.
Det ene er gl au m r m., hvis Betydning i denne Forbindelse
synes uklar: 6rlomsaas 30 S. Odalen (Glaumsas RB. 470,
jfr. DN. II 72), hørt udt. baade glamms- og glö’mms- (jfr.
Glaumnes BK. 10 b, 11 b, udt. glamm-). Det andet er
G1 ä m-, vistnok Elvenavnstarnme, hvoraf mange Spor findes :
Glomstad 54 Aamot (a Glamastadum 1465, DN. I 634;
Glaamestadt 1520, udt. glammsta, udentvivl sammensat med
Glommens Navn, ved hvilken Elv Gaarden ligger; G
lamastad hæ AB. 104, nu ukjendt, maa have ligget i Faaberg
eller Gausdal, i OE. skr. Glomstad [jfr. NG. IV, 1 236]; i
Glamstodlæ RB. 36, nu Gromstul 24 Gjerpen (udt. med
lukt o); Glamosletta RB. 118, 120 i Kraakstad (nu gaaet
ind under Præstegaarden) etc.
Glæöir (M.) almindeligt Navn i Middelalderen, sjeldent paa Island;
endnu brugt i Fonnen Gløer.
Glædesgardr i Tønsberg DN. V 112. 113 (1340).
Glødæsrud anføres RB. 36 under Gjerpen Kirke.
Glosmyr 17 Gjerpen (Glørßmyr 1665), udt. glass- eller glø"ss-,
Gløsvaag 32 Kvernes (af Glødiswage AB. 70, 71).
Gløshaugen 64 Strinden, udt. gløs-.
Anm. Gløstad 2 Bitteren hører ikke hid; det skrives AB. 60
af Gliastadhom og maa altsaa være samme Navn som
Glæ-stad 19 Ringsaker (a Gliastadhum 1457, DN. II 616) og
Glæstad 7 Vardal (Gliastad 1504, DN. II 751) Disse Navne
ere formodentlig at forklare af et Elvenavn, dannet af g 1 j å,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
