- Project Runeberg -  Gamle Personnavne i Norske Stedsnavne /
108

(1901) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Karl Rygh, Albert Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

Gyöa — Haddiugr.

Gyöa (Kv.) alm. i Fortiden og fremdeles (nu mest i Formen Jøa).

Gjøby 191 Rakkestad (Giodeby 1520), udt. jybij.

Gyrud 9 Stange (Giøerud 1616), udt. jijrü.

[Jørud 116,4 Faaberg, udt. jø’rü. Ikke sikkert. NG. IV, 1 225.]

Gjøriid 119 Norderhov.

Gjøsætre 79 Finnaas.

Anm. Gjøvaag 72 Tysnes og Gjøsund 7 Roald (Gydasund AB.
79) er det vel rimeligst at forklare af Fuglenavnet gjöör,
Gjo, Fiskeørn (pandion haliaetus). Forvexling kan ogsaa
finde Sted med en Elvenavnstamme Gy-, som med Sikkerhed
kan forudsættes navnlig efter de to ved samme Vasdrag
liggende Gaarde Gya 3 Heskestad og Gydal 23 Helleland. Af
denne Oprindelse er maaske Gystad 119 Ullensaker, siden
det allerede i RB. (427, 434, 438) skrives i Gystadhom.
Jystad 59 Børseskogn, opr. G-. [Jfr. NG. II 320.]

Gyriör (Kv.) alm. Navn i Norge og paa Island i senere Middelalder,
endnu meget brugt i Norge; ikke paa Island i Landnamstiden
eller nærmest derefter. [Jfr. NG. IV, 1 221.]

Gyridargardr Bygaard i Oslo DN. IV 156 (1327).

Gjørøen 62 Askvold (Giøreønn 1603), nu paa Karter skr. Gyriø).

Jøraas 140 Skogn (Gyraas NRJ. II 202; Giøraas 1590).
Tvivlsomt; kunde nok komme af gygr, Jettekvinde.

H.

Haddingr (M.) maa efter de følgende Stedsnavne vel have været
brugt som Mandsnavn, skjønt det neppe i de bevarede Kilder
lindes som saadant i historisk Tid. Der er Spørgsmaal, om der
ikke ogsaa har været en svag Form Haddingi. I Nutidsform
overalt blevet til Halling- (ligesom Haddingjadalr til
Halling-dal). Enkelte af de flg. Navne kunde godt komme af Halldis,
se dette.

Hallesby 10 Aremark (Hallingßby 1593), udt. hcéllesby. Kunde
mulig komme af Herleifr eller Herleikr. [Jfr. NG. I 179.]

Hallingstad 160 Ullensaker (Haddingastad RB. 275), udt.
hcél-lingsta.

Hallingsaas i Nes R., anf. 1666.

Hallingstad 189 V. Toten (Halling- 1520).

Hallingstad 148 Lier (i Haldingstadom RB. 98). [NG. II 325
forklaret af Hal ld i s.]

Hallenstvet 50 Andebu (Hallindßtued 1593; Hallingstued 1605).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:18:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nstednavne/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free