Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalti — Holmr.
133
føres til dette følgende Gaardnavne (jfr Thj. VSS. Skr. 1891 S.
202 f.). [Jfr. NG. III 59. IV, 1 38, 127.]
Kjelstad 12 Horg (Hielstad NRJ. II 172 og OE.; skrevet
Hiel-endnu 1631), udt. kjc&ll-. Hj- udtales her med haard Lyd,
saa at det i Skrift kan udtrykkes med Kj-,
Melstad 24 Gildeskaal (Hiellestadt 1520; Hiéldestadt 1590), udt.
jce’Uj-. Jfr. Hjellestacl 105 Fane.
Hjarrandr, Hjarrandi (M.). Den første Form er i DN. meget
almindeligere end den sidste. Meget brugt som Mandsnavn i
Norge i Middelalderen. Ikke paa Island. Formodentlig høre
nogle af de under Jçrundr opførte Navne i Virkeligheden
hid; jfr. ogsaa de under £j ö ö- sammenstillede Navne.
Hiaranderiul i Raade, anf. DN.VIIl 72; skr. Hiernarud DN. II 532.
Jorcnrud 65 Kraakstad (Hiærrandarud Rß. 118; Jørrenderud St.).
Hjorleifr (M.) findes enkelte Gange paa Island; i Norge1 kun at
paavise i et Par Stedsnavne.
HierreljSrudt i Lardal, anf. i St.2
Hjürleit’svik paa Haalogaland, anfort i Sverres Saga (Fornm. s.
VIII 370); mulig — Gjersvilc 7 Rødø, som antaget af Munthe
i Anm. til Aalls Oversættelse ved dette Sted.
iJHolki (M.). Om usikre Spor af et saadant Mandsnavn i
Steds-navne se NG. II 407 f.]
Holmr (M.) var temmelig almindeligt Mandsnavn i Norge i senere
Middelalder (ikke paa Island); endnu brugt paa Østlandet.
Vanskeligt i Sammensætning at adskille fra Appellativerne
holmr og holm i og fra Appellativet li v amm r i de Egne,
hvor dette nu udtales homm. Endvidere er at mærke et Elvenavn,
hvoraf bl. a. det paa flere Steder i Bergens Stift forekommende
Holmedal stammer (Holma eller maaske Halma; for den
sidste Form kunde Skrivemaaden Haulmudalr i BK. 25 a, 25 b
tale). Ved flere af de efterfølgende Navne kan man være i
Tvivl. I flere Tilfælde ligger det lige saa nær at tænke paa
Mandsnavnene Hu gl ei kr og Herjulfr eller H erg i ls. [Jfr.
NG. I 345.]
Holsrud 102 Aremark (Holmsrud RB. 153 og endnu 1593), udt.
hø’lsü, alm. i senere Tid skr. Holtsrød. Den nuværende
Udtale viser tilstrækkelig Urigtigheden af denne ogsaa i flere
af de følgende Tilfælde forekommende Skrivemaade.
1 [Udenfor den sagnhistoriske Tid (Halfs saga) (S. Bugge).]
2 Kan henføres til Hjqrulfr, der af Aasen anf. i et enkelt Exempel fra
Folio, 1743.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
