Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Styrr — Sunnulfr.
239
Styrsvik 81 Nøtterø, udt. stø’ss-.
Storstad 211 Værdalen (Styrstad OE., Størstad 1520), udt.
sta r r sta.
Styrseng, Ødegaard under Lyngaas 45 Ramnes, udt. stø’ss-,
Sundri, Sundriör, Sundroöi (M.). Af disse Navne tindes de to
første ikke sjelden i Norge i Middelalderen (Sundri tidligst
1338, DN. I 197, men Sundriör neppe før i 15de Aarh ); det
sidste kan maaske kun paavises paa et enkelt Sted (DN. II
286, 1359). Endnu brugt i Formerne Sundre og Sondre. Heraf
formodentlig:
Søndrol 48 Vang V. (Sundro 1520), udt. syndrot.
Søndrol 11 Hol (i Sunderhole 1419, DN. III 465; Swndrol 1483,
DN. IV 728), udt.. si’ndröl.
Anm. At 2det Sammensætningsled i begge Tilfælde er höll,
kunde vække Formodning om, at Iste Led var sindr
(Ham-merslagg), og Betydning: Hob af saadant Slagg (som den
dannede sig ved en Smedje). Derimod taler dog den
konstante Skrivemaade med u, for det 2det Navns Vedkommende
allerede fra Begyndelsen af 15de Aarh.
Sunnelfr (Kv.). Et saalydende Kvindenavn kunde efter den
foreliggende ældre Skriftform synes at ligge til Grund for det
nedenanførte Gaardnavn.
Sennerud 41 Sørum (Sunnælfuorud RB. 443; Sennalwerrudt St.;
Søndellrud 1578; Sendelrud 1593; Sumdellrud 1617), udt.
sænnarü.
Anm. Kvindenavnet Sunnilfua i DN. I 279 (1358, Hardanger)
er maaske blot slet bogstaveret Form af Sun ni fa.
Sunnleifr (M.). Ellers ukjendt Mandsnavn.
af Sunleifstadhum, anf. RB. 421 under Nannestad Kirke.
Sunnulfr (M.) forekommer ikke sjelden som Mandsnavn i 14de
og 15de Aarh., men næsten udelukkende paa Hedemarken. Et
enkelt Exempel tindes paa Island i 12te Aarh. (Sturl. I 133).
Det henstilles lier som en Mulighed, om man heraf kunde
forklare de følgende Gaardnavne, som tildels allerede i 15de
Aarh. sees at have været opfattede som sammensatte med
sund n., men ved hvilke der efter Gaardenes Beliggenhed i
de fleste Tilfælde ikke synes at kunne være Tale om noget
«Sund» i Betydning af Overfartssted. Snarere kunde vel en
oprindelig Form Sunn- (sydlig, jfr. Sunnbyr) være tænkelig,
skjønt paa intet af Stederne er noget tilsvarende med Nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
