- Project Runeberg -  Oberst Nicolaj Tidemands Optegnelser om sit Liv og sin Samtid i Norge og Danmark 1766-1828 /
43

(1881) [MARC] Author: Carl Johan Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

43

blev betragtet som et Aftryk af hans Villie og et Mønster
for den øvrige Armee. Dette var langtfra ikke efter mit Sind
eller efter de militaire Regler, hvorefter jeg var opdragen.
Jeg talte høit derom, glemte, at jeg stod i et Hofregiment,
fuldt af Rapporteurer og Krybere; jeg overveiede ikke, at
jeg kun forspildte min egen Lykke uden at gavne det
Almindelige. Det varede heller ikke længe, før jeg modtog
Beviser paa, at den forrige Yndest, man havde ydet mig,
var falden flere Grader paa Hofthermometrets Scala. Jeg
fortjente det; thi jeg kunde tænkt min Del i Stilhed og
holdt min Mund. Imidlertid hjalp det mig meget, at jeg
mistede min Regimentschef, Generalmajor Roepstorfif, dtr
døde, og at Oberstlieutenant Bagger fik den midlertidige
Commando over Regimentet. Denne Mand var min store
Protector og forskaffede mig Premierlieutenants
Character af ilte December 1789, hvorved jeg præjudicerede
en stor Mængde ældre Secondlieutenanter i Garnisonen.
Denne Forfremmelse var ikke retfærdig, blev mig til
ingen Baade og forskaffede mig en Mængde Fiender, hvis
Fiendskab — endog efterat denne Uret var redresseret —
har forfulgt mig indtil denne Dag. Jeg har i denne
Henseende maattet sande, hvad Hertugen af Rochefoucauld
etsteds siger: »Unser Neid dauert gewöhnlich viel langer,
als das Gliick derjenigen, vvelche vvir beneiden.« Men
denne Protection skulde ikke vare længe. Generalmajor
v. Leth, der var beslægtet med den Biilowske Familie,
blev forflyttet fra Norge til Chef for Regimentet. Om
denne Mand ikke havde naaet Posten ved sin
Familieforbindelse med Bülovv, da burde han havt den formedelst
sine mærkelige Egenskaber. Han besad et mildt Ansigt,
var ikke klog, men listig, besad en Ligegyldighed, som
kunde taale at lade sig udle, endog af Yndlingerne, var
eftergivende, saasnart han frygtede at mishage; for sine
Undergivnes Tarv var han aldrig paatrængende, men
forstod dog i rette Tid at lade falde et virkende Ord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:24:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntidemand/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free