- Project Runeberg -  Oberst Nicolaj Tidemands Optegnelser om sit Liv og sin Samtid i Norge og Danmark 1766-1828 /
82

(1881) [MARC] Author: Carl Johan Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82

benhavn holdt man for uindtagelige, og man ventede en
Gjentagelse af Kjøbenhavns hæderlige Forsvar under
Frederik den 3die. Jeg tænkte dog anderledes, men ytrede
kun min Frygt til nogle faa Venner, som dog langtfra
vare af min Mening. Udfaldet retfærdiggjorde min
Synsmaade: den ene Hjobspost kom efter den anden. Vi bleve
underrettede om, at Landværnet under General v.
Casten-skiold ei alene var bleven slaaet den 29de August af den
engelske General Wellesley —- nu den store Wellington —,
men at denne Affaire var bleven en af de mest
prostituerende Begivenheder i Danmarks Krigsannaler. Da
Omstændighederne derved bleve bekjendte, vidste man ikke,
om man skulde græde eller le. Den hele Begivenhed er
ganske original og et comisk-tragisk Skuespil af det
allerførste Slags. Den 2den September Kl. 7 Aften begyndte
Bombardementet af Kjøbenhavn og vedvarede til den 5te
Kl. 11 Formiddag. Aldeles uden Nytte lod man Fienden
derved opbrænde den prægtige Frue-Kirke og 305 Huse.
Denne unyttige Ødelæggelse kunde ikke redde Flaaden og
Landet. Militaircommandoen i Kjøbenhavn begyndte
derfor at underhandle med Fienden, og en Capitulation blev
afsluttet, hvorefter Kjøbenhavns Fæst ni n g med
Flaaden blev .overgiven, mod at Fienden inden en bestemt
Tid skulde evacuere Sjælland. Ved at miste sin Flaade
fik Danmark sit Hjertestød, hvilket af en forsigtig og klog
Regjering kunde været afpareret paa mangfoldige Maader.
Ved Capitulationens Afslutning havde de danske
Commis-sarier med megen Møie faaet 500 Stykker Leidebreve
bevilgede fra Fienden for at faa Kjøbenhavn og Norge sikkert
forsynet. Disse Leidebreve bleve sendte Kronprindsen til
Kiel, og istedetfor viselig at benytte denne store Skat bleve
•de puttede i Kakkelovnen og overgivne til en fortærende
Ild. Kjøbenhavns Capitulation gjorde et stort Indtryk,
som først nogenlunde tabte sig, da man blev forvisset om,
at Fienden holdt sit Løfte og evacuerede Sjælland. Der-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:24:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntidemand/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free