Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
ytret Mistvivl om de Franskes Oprigtighed mod os
mishagede, — og derfor taug jeg tilsidst.
Prindsen af Eckmühls Stilling bag ved Ratzeburg,
hans overordentlige Anstrengelser ved Hamburgs
Befæstning og hans Ligegyldighed i Henseende til Lübeck
opvakte hos mig den Formodning, at han vilde lade
Holsten i Stikken,om han selv kom i Fare. Denne Formodning
blev bestyrket ved en anden Mistanke, nemlig at Napoleon
og Kronprindsen af Sverige blot figurerede som Fiender.
I Henseende til det sidste har jeg nok feilet. Den
kommende Historie maa oplyse meget, som endnu er en Gaade-
Den svenske Friherre af Wetterstedt, den russiske
General v. Suchtelen, den engelske Minister Thornton og
Generalmajor Hope ankom paa Kjøbenhavns Rhed med Forslag,
som ei bleve antagne. Man vilde staa eller falde med Napoleon.
Den 22de Juni afgik jeg som Præses i
Brændecommis-sionen, og den 24de s. M. præsenterede jeg Regimentet for
Kongen, som ytrede en særdeles Tilfredshed med samme.
Jeg var inderlig bekymret over Danmarks Tilstand,
og for at adsprede mig noget gjorde jeg en Tour til en
Familie paa Landet. Jeg havde en meget behagelig Reise
i det nordlige Sjælland og retournerede den 5te August
til Kjøbenhavn. Den 7de August begyndte
Høstmanoeuv-rerne, som bleve udførte paa sædvanlig Skik og Vis —
ingen Strabadser for Mandskaberne og ingen Instructioner
for Officererne! Men vi fik snart Andet at tænke paa end
at storme Vibenshus og øve os i Manoeuvrer, der vare mere
beregnede efter Hof- end efter Krigskunstens Regler. Den
18de og 19de October var Napoleons og Danmarks Skjæbne
bleven afgjort ved Leipzig; men man syntes endnu ikke
at være fuldkommen overtydet om Faren. Statsminister
Fred. v. Moltke vovede at gjøre Kongen opmærksom
derpaa; men hans Iver blev meget slet optaget af
Generalmajor v. Biilow, som levede alt for godt i Kjøbenhavn til
at ville ombytte dette Liv med Feltlivet, og som uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
