- Project Runeberg -  Oberst Nicolaj Tidemands Optegnelser om sit Liv og sin Samtid i Norge og Danmark 1766-1828 /
124

(1881) [MARC] Author: Carl Johan Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

kjække Grev v. Schulenburg overtalt den raadvilde Prinds
Frederik til at slaa sig igjennem til Rendsburg. Denne
vovelige, men tillige eneste ærefulde Beslutning blev
antagen af Prindsen, der vel manglede Hoved som General,
men ingenlunde Mod som Soldat. Den fiendtlige General
Dörnbergs Dumhed, Troppernes Bravour, men især
General v. Schulenburgs uforfærdede og gjentagne Angreb
gjorde — efter en blodig Affaire ved Sehestedt —
Udslaget, og det kjække Troppecorps aabnede sig med Kaarden
i Haanden en Vei gjennem Fienden til Rendsburg.
Affæren ved Sehestedt forefaldt den lode December og skal
have været en af de irregulaireste, man kunde tænke sig.
Ingen Plan — ingen Orden. Formedelst det couperede
Terrain skal Affairen strax have opløst sig i enkelte
usammenhængende Fægtninger mellem Batailloner, Escadroner
og enkelte Compagnier. Prinds Frederik flettede sig en
Seierskrands ved at være Tilskuer af, at Enhver gjorde
sit Bedste!

Men man tænke sig, at da Tropperne mandeligen
havde slaaet sig igjennem og naaet. Rendsburg, saa var
denne Fæstning ikke engang provianteret! Hvilket Bevis
afgiver ikke denne evig mærkværdige Omstændighed paa
daværende militair Indsigt og Forsigtighed! Denne Feil
er saa grov, at den neppe kan troes. Prindsen af
Eck-mtihl sørgede anderledes for Hamburg, og dersom man
imod alle Regler ikke før havde tænkt paa Rendsburg,
saa burde man strax have tænkt derpaa, efterat Napoleon
var slagen ved Leipzig. Fra dette Øieblik burde
Rendsburg og alle holstenske Fæstninger været satte i complet
Beleiringsstand. Dersom man om Sommeren havde sat
Lübeck ligesom Hamburg i Forsvarsstand, da havde meget
været vundet. 7 Uger vare passerede efter Slaget ved
Leipzig uden den allernødvendigste Omsorg for Holstens
Forsvar. Og dog havde Sveriges Kronprinds forudsagt
Kongen, at Norges Afstaaelse skulde erobres i Holsten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:24:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntidemand/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free