Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
tragtet efter. I den Sindsstemning, i hvilken dette Haab hen
satte Hertugdommets Befolkning, maa den vafentligste Grund so
ges til, at den danste Regjering nu igjennem en heel Aarrakke
forgjaves gjorde alle mulige Skridt til at fremkalde et inderligere
og bedre Forhold imellem denne Befolkning og Kongedommets.
Det er bekjendt, hvorledes den fremkom med det ene Forslag efter
det andet, sigtende hertil. Den sogte i lang Tid at opnaae dette
bedre Forhold ved at faste nye Baand, ved at knytte Hertugdom
met fastere til Monarchiet; men da Dette viste sig frugteslost, og
den maatte opgive Haabet om, nogensinde at naae sit Maal paa
denne Maade, maatte den forsoge et sidste Middel ved den stik
modsatte Fremgangsmaade: den bestrabte sig nu for at opnaae,
hvad den havde sat sig som Oiemed, ved at lose, istedenfor som
hidindtil ved at binde, idet den ved det bekjendte Martspatent
fra forrige Aar overlod til Hertugdommet at gaae sin egen stjeve
Vei ved Siden af det ovrige Monarchie, at indrette sig fuldtom
ment efter Godtbefindende i alle egne, indre Anliggender. Men
ogfaa denne Gang havde den danste Regjering bestrabet sig for
gjeves.
Den samme Udsigt henover til et bestemt Tidspunkt, nåar
Forhaabningerne vilde kunne virkeliggjøres, der havde indvirket
saa stcerkt paa det netop omtalte Hertugdommes Befolkning og
holdt den aarvaagen, havde ogsaa grebet det talrige Vevagelses
parti i det hele, store Tydstland. Der er maafie ingen af de
storre nationale Afdelinger, af hvilke vor europaiste Verdensdeel
bestaaer, som nu igjennem et langere Tidslob havde fremviist hos
dens Befolkning en storre Lede til det Bestaaende, en startere
Higen efter Forandring i de fleste ns dens Tilstande, en mere al
mindelig og dybtgaaende Gemyttets Gjaring, end netop Tydst
land. Og er der en Befolkning, der er berettiget til at vare
misfornoiet med det Bestaaende og til at hige efter noget Andet
og Bedre, saa er det udentvivl denne Befolkning, thi den har
ifandhed varet plaget over alt Maal! Ikke at den egentlig kan
betragtes forn et Offer for hvad man tanker sig ved en i hoi
Grad vilkaarlig og tyrannisi Behandling; Loven er maastee bleven
her sjeldnere tilsidesat, og her er maastee bleven udgydt mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
