Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
les med Danmark, i den senere Tid Kongelovens Arvefolge, efter
hvilken Arveretten tilfaldt saavel den mandlige som qvindelige
Linie af det regjerende Huns. Saalcenge der af den kongelige
Green af den oldenbnrgste Stamme var noget Afkom tilbage enten
af den mandlige eller qvindelige Linie, kunde der ikke blive Tale
om noget Spoer af Arveret for Augustenborgeren. I Holsten
havde derimod Arvefolgen tidligere varet agnatisk, og, forfaavidt
som det maatte vise sig, at Augustenborgeren var den celdste gjen
levende Agnat af det oldenbnrgste Huns, vilde han have havt Ret
til en Deel af Holsten, til den tidligere saakaldte kongelige Deel
af dette Hertugdomme. Til den anden Deel, den gottorpste,
havde den russiste Keiserfamilie tidligere havt Arveret; men havde,
som bekjendt, mod at erholde Oldenborg og Delmenhorst, fraskre
vet sig Retten hertil, dog kun til Gunst for den dalevende Konge
og hans Descendenter og rette Efterkommere paa den danske Throne.
Hvad Augustenborgeren vilde have havt Ret til, dersom det maatte
vise sig, at han var den celdste gjenlevende Agnat af det olden
bnrgste Huus, vilde altsaa vare den tidligere kongelige Deel af
Holsten; men den Ret havde han, som vilterligt, paa det Hoi
tideligste fraskrevet sig, for sig og sin Wt, efterat Urolighederne
i Hertugdommerne vare endte i 1852, og havde herved bidraget
til, at faae Londonertraktatens Bestemmelser gjennemforte, ved
hvilke Kongelovens Arvefolge forandredes og for Fremtiden be
stemtes eensartet for det hele danske Monarchie. For Familiens
Arvegodser i Hertugdommerne i Forbindelse med Frastnvelsen af
Arveretten til hvilkensomhelst Deel af det danske Monarchie havde
dens Hoved betinget sig og faaet udbetalt en rundelig og rigelig
Erstatning i Penge. Herved havde han seet sig istand til, paa
andre Kanter at indkjsbe Godser af betydelig Vardi, ved hvilke
Familiens ydre Anseelse, dens Fremtraden i ydre Herlighet» fuld
standigen vare blevne opretholdte. Der kan ikke tankes en upar
tisk Domstol i den hele vide Verden, som, om Sporgsmaalet nu
var bleven den forelagt, ikke vilde have frakjendt den nye augusten
borgste Prcetendent ethvert Spoer af Ret til de Arvelande, som
han gjorde Fordring paa; men uheldigviis kuude den Domstol,
som forst og ncermest havde paataget sig Sporgsmaalets Besoa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
