Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Politik, som synes at tilhore ham. Men troer man herpaa, maatte
Henfigten med hans passive Holdning allerede synes at vare op
naaet. Selv om Frankrige og England nu vare optraadte til
Forsvar for Danmark, kunde Henfigten dermed ikte have varet,
at satte dette Land i Besiddelse af den Grandselinie, som det
selv havde tilbudt. Et Stykke vilde alligevel tilfalde Tydstland,
og de Stridigheder i det Indre af dette Statslegeme, som efter
den Keiseren tillagte Opfattelse i dette Tilfalde Me vilde udeblive,
maatte alligevel vise sig, og at Mellemstaterne uuder denne Even
tualitet ikte vilde undlade at kaste sig i Keiserens Arme, maatte
ansees som givet. Maatte den af den franske Keiser paatagne
Passive Holdning forklares paa en af de cmgivne Maader — og
vi ville indromme, at det ved det Tidspunkt, om hvilket det her
dreier sig, var vcmsteligt at forklare den anderledes — maatte
man antage, at han fra Nu af, da Hensigteu med den maatte
betragtes som opnaaet, vilde opgive den, for at staae ind paa den
ligefremMe Landevei som den hele upartiste Samtids Opfattelse —
og her kan man udentvivl slotte sig til Scetningen vox povuli
vox <i6i — havde ndpeget for ham som den ene rigtige, som den,
der kortest og lettest forte til Maalet. Det havde nemlig fore
kommet enhver upartisk lagttager ligefra Begyndelfen af de be
klagelige Stridigheder mellem Danmark og Tydstland, at Frank
rige under hvilkensomhelst Styrelse, og allermindst det napoleonste
Frankrige, dersom disse Stridigheder bragtes paa Spidsen, umu
ligen kunde forblive en ligegyldig og rolig Tilskuer. Det handlede
sig her om en Sag af den allerstorst Vigtighed, hvis Afgjorelse
lunde indvirke indgribende paa den enropaiste Ligevagt, en Sag,
til hvis tidligere Ordning Frankrige havde bidraget med sin dag
lige Stemme. Det handlede sig her om et Folk, som truedes af
overmagtige og hensynslose Fiender, et Folk, forn ofte havde
stillet sig ved Frankriges Side, som havde staaet trofast ved dets
Side i den allermsrtst Periode af dets nyere Historie, og havde
maattet bare Ulykkens overvcettes Byrde for det og med det. At
Frankrige Me her kunde forblive en ligegyldig Tilskuer, maatte
ansees som afgjort. Og at det heller ikte vilde forblive en rolig
Tilskuer, maatte synes ligesaa vist. Med Mlingen af hiin store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
