Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Wnste fra at udvikle sig til lysende Virkelighed, have vi tidligere
sogt at paavise. En Minister, der synes at have gjort sig det
til Opgave, heller at vise sig klog end årlig, havde ved i det
afgjsrende Dieblik at unddrage sig Forpligtelser, som han allerede
havde indgaaet, men som han aldrig synes at have havt Hen?
sigt at opfylde, — havde, sige vi, ligesaa pludselig som uventet
overstaaret det Baand, der allerede var slynget om Skandinaviens
Folk, for at knytte dem sammen paa Kampens Dag, for at
bringe dem til paa Kampens Dag at stride for og med hverandre.
Ved denne Ministers falske Klogstabsberegning var det samme
Baand ogsaa senere bleven forhindret fra, tilstrakkeligt snart at
knyttes igjen, hvorefter de skandinaviske Befolkningers Vnste raabte
stcerkt og tydeligt. Man vil maaste sige: Ulykken hidrorer altsaa
fra en Ministers Feil ; men en Ministers Feil kuune blive gjorte
gode igjeu ved en Ministers Fortjenester; ved en anden Leilighed,
nåar Farerne atter true, kunne Styrelsens Toiler vare i Han
derne paa en Mand med et langere Blik, en årligere Villie, et
storre Hjerte, for i Kortbed at personificere Meningen: efter en
Manderstrom vil der kunne folge en Cavour. Det kunde synes
noget vel dristigt, ligetil at bencegte Muligheden af, at saa kan
ste, vi ville derfor indstrcenke os til, paa det Bestemteste at be
ncegte Scmdsynligheden deraf. Gn Minister som Cavyur er ikte
et Phanomen, som tilhorer hver Dag og hvert Sted. For at
frembringe en saadan Minister, synes det itte at vare tilstrakkeligt,
at man har Individet, har Geniet, har Villiekraften ; men der
til synes ogsaa at udfordres hos den hele Befolkning rundt om
kring den aandelige Varme, som undertiden, ved enkelte sjeldne
Tidspunkter, udvikler sig under- Bevagelsen for at naae et stort
patriotisk Maal. Denne Varme synes at maatte til, for at lsfte
Ministeren tilstrakkeligt, til at han rigtigt kan gjore Brug af sine
Krafter. I denne Bevagelse mod et hoit patriotisk Maal have
de italienske Folk i den senere Tid befundet sig, men de skandi
navist ikt. Ja, kunde vi i det afgjsrende Dieblik gjsre Regning
paa en Konge som Victor Emanuel og en Minister som Cavour!
— men desvcerre nei! I de gamle og fornemmelig smaae Monar
chier maae Cavourer henregnes til de storste Sjeldenheder. Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
