- Project Runeberg -  Nu og for 100 Aar siden, eller Missionens Resultater i det 19de Aarhundrede og dens Udsigter i det 20de /
3

(1902) [MARC] Author: Lars Dahle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tilstanden nu og for 100 Aar siden i det hele

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I. Tilstanden nu og for 100 Aar siden i det hele.



Hvilken overvældende Masse af Tanker og Kjendsgjerninger
strømmer ikke ind paa os, saasnart disse faa Ord kommer over
vore Læber!

Hvor stod vi for 100 Aar siden, og hvor staar vi nu?

For 100 Aar siden var der knapt nok simple Gangstier, hvor
vi nu har vore herligste Chausseer. For 100 Aar siden kjendte
man hverken Dampskibe, Jernbane, Telegraf eller Telefon. For
100 Aar siden tog det ofte fuldt saa lang Tid at reise fra den ene
Ende til den anden af vort eget Land, som det nu gjør at reise
rundt Jorden. For 100 Aar siden var meget store Dele af vor
Jord endnu ukjendt. Det var væsentlig kun Europa og
Nordamerika samt en Del af Asien og den nordligste og sydligste Del af
Afrika, man havde noget større Kjendskab til. Af Jordens øvrige
Dele var det især Kyststrækningerne og de mindre Øer, man saa
nogenlunde havde undersøgt, medens de indre Dele saavel af de
store Fastlande som af de større Øer var saagodtsom ukjendte.
Hvad Greie havde man f. Ex. i de Dage paa »det mørke Fastland«
eller paa de indre Dele af Australien? Jo, man vidste omtrent
saa meget om dem, som vi nu ved om Maanens Bagside, som vi
aldrig har seet. Med andre Ord: man vidste, at de existerede.

Og som vor Kundskab om Landene var høist ufuldkommen,
saaledes ogsaa vort Kjendskab til deres Beboere og disses Levevis,
Sprog o. s. v. Man kan sige, at den største Del af Menneskeheden
endnu laa som i Taage sor Kristenhedens Blik. Og hvilke
Forandringer er der ikke foregaaet paa Naturkundskabens og de af den
afhængige Forretningers Omraade! For 100 Aar siden sad man
og strævede med Knusk, Flint og Staal, naar man skulde tænde
Ild paa Skorstenen — eller ogsaa gik man til Nabogaarden for at
»hente Varme«; thi Fyrstikker kjendte man endnu ikke. Skulde man
minere noget under Vand, vidste man næsten ikke nogen Udvei;
thi Nitroglycerin og Dynamit var endnu ikke opfundet. Skulde
man gaa paa Jagt, saa var det den største Bekymring, hvorledes
man skulde holde Fængekrudtet tørt paa sit Flintelaasgevær. Det
var en stor Herlighed, da man fik Knaldhætter. Og vi ansaa os
for næsten uovervindelige, da vor Armé havde faaet sine
Kammerladningsgeværer, som man nu kan faa kjøbe for et Par Kroner,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:26:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nuog100/0005.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free