Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det 19de Aarhundredes Missionslærdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paany til sin himmelske Brudgom i Bøn om forøget Visdom,
Kjærlighed og Kraft til ret at røgte sit Moderkald overfor den store og
stadig voksende Børneflok. Vi har et levende Billede af hendes rette
Stemning ved Synet af sin Børneskare hos Profeten, som, idet han
skildrer, hvorledes Zion med Forundring ser sine Børn samle sig
til den fra alle Kanter, tilraaber den: „Du skal se det og straale
af Glæde, og dit Hjerte skal banke og udvide sig“
(Es. 60, 50).
For at kunne drive Missionen maa Menigheden allerede være
en levende Menighed. Men Missionen er paa den anden Side
et af de virksomste Midler til at øge dens Liv og udvikle dens
Kræfter. Den behøver derfor sandelig ikke at frygte for, at den
Kraft, den lægger i sin Missionsvirksomhed, skal gaa tabt for den
selv. Den faar den igjen med høie Renter. Arbeidet lønner sig.
Ja, selv om vi ganske vilde se bort fra Kristendommen og
Kristenlivet baade hos den enkelte og i Menigheden, maatte vi sige, at
Missionen lønner sig godt. Den lønner sig for Kulturen, for
Civilisationens Udbredelse, for Verdenshandelen o. s. v.
Det er noget, som de store Handels- og Kulturnationer, som England
og Amerika, for længe siden har merket sig.
For nogle Aar siden søgte man i England at udregne, hvor
mange Tusinde Kroner enhver Missionær paa Sydhavsøerne var
værd for den engelske Handel, og man kom til det Resultat, at
dette ialfald var meget mere, end hvad hans Underhold koster, saa
at altsaa hans Arbeide maatte siges at have lønnet sig godt, selv
om han ikke havde havt noget andet Maal end dette. Og hvilket
Arbeide har ikke Missionærerne udført baade for Kulturen og
for Videnskaben! Hvem er det vel, som næsten overalt blandt
de vilde Folk har gjort Begyndelsen med Indførelsen af allehaande
nyttige Kundskaber og Færdigheder? Er det ikke netop
Missionærerne? Og hvem er det vel, som har leveret de fleste og største
Bidrag til vort Kjendskab til fremmede Lande og Folkeslag og gjort
os fortrolige med deres Sæder og Skikke, deres Tænkesæt og Sprog?
Atter Missionærerne. Det er disse, som har gjort Hundreder af
før ukjendte Sprog til Skriftsprog og givet dem baade Guds Ord
og mange nyttige Skrifter forøvrigt i deres eget Tungemaal. Ofte
har de ogsaa i høi Grad øget vort Kjendskab til Naturen i de
fremmede Lande. Det mørke Afrika vedblev at være mørkt, indtil de
første Missionærer (Mænd som Krapf og Rebmann) kastede de første
Lysstraaler ind over det og ialfald opdagede, at der var store Søer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
