Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Det 19de Aarhundredes Missionslærdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er noget mindre af det meget, som i vor travle Tid drager til
forskjellige Kanter og gjør Sindet adspredt.
Spørges der som Arbeidets Fremgang, særlig derude paa
Missionsmarken, saa har Erfaringen lært os, at man maa vogte sig
for at føres vild af Begynderaarene eller lægge det, man da
oplever, til Grund for Beregningen af Arbeidets Udsigter i
Fremtiden. „Al Begyndelse er tung“, det gjælder ikke mindst i
Missionen. Ogsaa i vor Mission har Erfaringen bekræftet dette. I vor
Zulumission maatte vi saaledes arbeide i næsten 14 Aar, før vi fik
døbe den første Zuluer. Havde det ikke gaaet fortere for hvert 14
Aar senere, saa skulde vi ikke nu have døbt mere end 4 eller 5.
Men, smaat som det har gaaet, har vi dog nu kunnet indlemme
over 3000 i Menigheden ogsaa i denne Mission. Og saaledes
overalt. Naar en Mission har arbeidet en Del Aar, og
Hedenskabets Grund begynder at blive undermineret, gaar det fortere. Da
er det ikke ualmindeligt, at de Kristnes Antal fordobler sig i Løbet
af 10 Aar, som vi allerede før har paapeget. Saadanne Missioner
pleier man da gjerne at betegne som „frugtbare
Arbeidsmarker“, og der er enkelte, som har gjort den yderst enfoldige
Bemerkning, at det kun er paa slige, man bør missionere! Det er
jo netop, som om man vilde sige, at man bare bør arbeide paa
gamle Arbeidsmarker! Man nødes nok til at arbeide en Stund,
før en Mark bliver en „gammel“ Arbeidsmark!
Men opmuntrende som en saadan Iagttagelse er, tør vi dog
ikke altfor tillidsfuldt bygge Beregninger paa den. Det har nemlig
ofte vist sig, at en Mark, som allerede er bleven meget frugtbar,
og saa at sige staar „hvid til Høsten“, pludselig ødelægges af en
Orkan, som nu nylig Missionsmarken i Kina.
Blandt de Lærdomme, man har uddraget af hundrede Aars
Missionserfaringer, er det ikke den mindst vigtige, at intet
hedensk Land kan erobres i Stormløb. Der maa en
regelret Beleiring til, om Hedenskabets Befestninger skal kunne
indtages. Dette oversees ofte i høi Grad netop af de ivrigste
Missionsvenner, der ikke saa sjelden fristes til at arbeide paa en
Maade, som man ikke med Uret har betegnet som et Forhastelsens
Jag. De vil fort frem og kjører derfor med sin Plog og Harv i
rasende Fart henover Vidderne og strør ud en Haandfuld
Sædekorn her og der. Det er ikke paa den Maade, man opdyrker nyt
Land. Det maa brydes op, Stenene tages bort, Jorden jævnes,
blødgjøres, gjødsles og ordentlig tilsaaes og harves. Det er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
