Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye himle og en ny jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1860-aarene i Morris’ person. Den opponerte mot
bourgeoisiets syn paa livet.
Samtidig optar i et helt andet land en
anden av denne revolutions første fanebærere
i verden, Ibsen, problemets etiske og religiøse
side, likeledes i 1860-aarene, i og med de to
dramaer Brand og Per Gynt. Og dermed
klarlægges oppositionens indhold, om ikke for
samtiden saa ialfald for efterverdenen som ser
sammenhængen. Baade Ruskin og Morris
hadde nemlig den fælles eiendommelighet at
de fordømte renaissancen og ophøiet
middelalderen istedet. Grunden hertil laa i en
stigende opposition mot det som var fælles for
renaissancen og det industrielle samfund, eller
som gjorde det sidstnævnte til endepunktet av
den utvikling som blev indledet med den
førstnævnte. »Man kan se,« sier Clutton-Brock,
»at et renaissancepalads blev bygget for en
mægtig fyrste som idetmindste selv forstod at
nyde. Disse fyrster hadde mistet den ædle
lidenskap for en himmelsk ære, som fandt sit
uttryk i middelalderens store katedraler; de
besluttet sig istedet til at at skape private himle
til sig selv her paa jorden«.
Denne vurdering av livet dominerte endnu
i det 19 aarhundrede og gjør det fremdeles!
Ibsen tar saa i 1860-aarene op problemet,
hvorvidt et slikt liv er nok, hvorvidt
»mandeviljens quantum satis« kan løse livskonfliktene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
