- Project Runeberg -  Om den saakaldte nyere historiske Skole i Norge /
53

(1853) Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53
usandsynligt, at Saxo, der tilegnede sit Verk til Erkebiskop
Andreas Sunessn, altjaa siuttede det ester 1201. hvis Fader
og Bedstefader, som han selv siger, kwmpede under Valdemar
den Iste, og hvis Ophold hos Absalon derfor maa have sundet
Sted i dennes senere Dage, skulde vcrret kommen i Bero
relst med Arnold, der, ojensynlig en Mand i sine modnere
Aar paa den Tid, han omtales, rimeligvis endog har for
ladt Absalons Tjeneste og er dragen hjem omkring 1170,
en heel Menneskealder fsrend Saxo havde sit Verk fwrdigt.
Desuden, hvis Saxo havde fulgt hans og andre Islcendin
gers Fortcrllinger saameget, som Flere paastaa, da maatte
man dog vel se mere Spor dertil i hans Verk, idet man
nemlig maatte finde store Overeensstemmelser med vore
Konge- og Helte-Sagaer; men da flige Overeensstemmelser
ikke findes, og da han tvenmod fortoller mangt og meget
paa en aldeles forskjellig Maade, ligger jo visselig den
Slutning narmest, at han enten ikke har kjendt saa scrrde
les mange „islandske" Beretninger, eller, om han har kjendt
dem, dog somoftest har foretrukket at folge de indrnlandsse
danske Berelninger om samme Materie. Tette gjelder for
nemmelig om Balder- og larmunrek-Sagnene, hvor Afvi
gelserne fra Eddaernes Fortcelling ere altfor charakterististe
til at man med mindste Skin afNimelighrd kan gjette paa
nogen egenmcrgtig Forandring, foretagen afSaxo selv. Hvad
nu ogsaa Baldersmythen selv angaar, maa man dog ind
romme, at hverken dens kosmogoniske Betydning, eller den
Omstamdighed, at den er „den stonaste i hela nordista my
thologien" afgiver nogrt Beviis for, at Saxo skulde have
kjendt den i dens oprindelige Form. „Flygtigheden" af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:36:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nyehiskole/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free