Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
opstiller en heel Deel svenske Dialekt-Ord, der, som han
siger, ogsaa findes i Thi Slcegtstabet mel
lem begge Sftrog er sta nsje, at det tvcrtimod vilde vcere
en stor Besyndcrlighed, og i alle Fald maatte ansees som
en Undtagelse, om hine Ord ej fandtes i dem begge. Men
dette viser tun hans ftjlagtige Opfatning as min Mening i
det Hele tåget, som om jeg vilde lcegge et svcelgende Dyb
mellem Oldnorsk og Oldsvenst, medens jeg dog anseer dem
saa noer beslcegtede, og begge staaende saa toet ved den celdre
Fellesform, at de egentlig snarere kun burde kaldes to af
vigende Sprog-Former, hvis Me Afvigelserne vare saa kon
seqvent fastholdte og gjennemfsrte, fornemmelig i orthographist
Henseende, at der virkelig, fra den Tid Vsger bleve strevne
i Norden, maa vcere Tale baade om et oldsvenst (eller,
som Forfatteren vil have det, middelalder-svenst) og om et
oldnorstt (eller, i Analogi med Forfatterens Forflag, mid
delalder-norst) Skriftsprog. Forfatteren har ligeledes gjort
sig unodig Umag med at opregne svenske Dialektformer,
som stemme med norske (f. Ex., attan f. aderton, so f.
„Faar" o. s. v.) Thi Enhver indseer jo lettelig, at der
her kun er Tale om begge Landes celdre Skriftsprog.
Jeg har tidligere i ncervcerende Opsats ncevnt, hvorledes
den celdre Befolkning paa den standiske Halvs egentlig kun
kan deles i to Hovedklasser, den vestlige og den Mige,
som man maaste og kunde kalde overnordifl og nedernor
dist i Analogi med de tydste Benccvnelser oberdeutsch og
mederdeutsch; den vestlige er den egentlige norske; den
Mige deler sig igjen i de to Hovedgrene, den sven
ske og gotiske, af hvilke den sidste ogsaa i celdre Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
