Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Huslighed før og nu (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staar lamslaat efter de forfærdeligste begivenheder, strax er en henne
ved skjænken, slåar i et glas vin og rækker det til den nedbøiede
fader. Kvindetyperne er ikke mange; det er den stille ydmyge, og
verdensdamen. Den første møder man gjerne i kjøkkenet med det
blankskurte kjøkkentøi, hvor hun regjerer med en slev i haanden.
Kommer en fremmed, binder hun en ren kappe paa hodet. slaar et
shawl om sig, husk, man gik den gang med udringede og baghæg
tede kjoler —, og arrangerer i hast et frokostbret, før hun gaar ind
i stuen. Den store dame kommer seilende ind i den oplyste sal,
før de fremmede er der, i brusende atlask og turban paa hodet, gir
tjeneren ordre til at minde husjomfruen om at skjære kalvehodet til
den forlorne skiklpadde i mindre stykker end sidst, møder saa de
udenlandske gjester med et forbindtligt smil og en fransk hilsen,
verdensdamen kan nemlig snakke fransk. En mand besøger en
gamrael ven for første gang siden denne blev gift. Han kjender ikke
den unge frue; men da han kommer ind^til aftensbordet og ser de
blanke saltkar med det fine hvide salt, jaja, man havde ikke raffi
neret bordsalt den gang, tinder, at ryperne er godt stegte og
„hvad jeg især sætter pris paa, saucen var fortræffelig", da er
han rolig for, at vennen har gjort et godt valg og er lykkelig gift.
En ung dame har literære tendenser; i stilhed leverer hun sit manu
skript til en af husets venner til gjennemsyn. Vi faar ikke vide andet
om det end at ortografien er mangelfuld, men „saaledes og kun saa
ledes" siger han, „er den talentfulde kvinde elskværdig". Mau
rits Hansens kvinder er dydige, og de kan være det modsatte, men
alle har det træk fælles: de er huslige, og det vil atter sige, de er
flinke i madlavning og ikke lærde.
Henimod slutningen af 20-aarene begyndte her en ny tid. For
mig staar det som om den kom med det offentlige theater og med
dampskibsfarten. Da voxte og bredte sig det nye liv, som sammen
med de gamle levninger formed sig til stof for den førsts norske roman.
Maurits Hansens Noveller med de hjemlige elementer var dog alle
formet efter fremnied mønster, tysk-dansk indflydelse gjorde sig gjæl
dende overalt.
Norsk natur,,og folkeliv var endnu ikke rigtig opdaget. Med
undren og patriotisk hjertebanken læste man i „Hcrmoder" om Han
steens og Brochs reiser i Telemarken og Bergens stift; med anelsesfuld
henrykkelse indsugede man Valdemar Thranes melodier i „Fjeldeventyret"
med folkesproget og nationaldragterne. Men de fleste kom dog ikke
længere end, lad os sige, en sammenskudstur f. ex. til Maridalen.
Det var venner og venners venner og bekjendte og kunde være et
mangfoldig sammensat selskab. Der var unge mænd, alt da bekjendte
for stor lærdom og for et liv med mørke perioder, tilbragt ingen vidste
\
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
