Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Huslighed før og nu (af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Collett baaret frem gjennem et langt liv, ud af det taler hun til os
den dag idag, og den ægte grundtone vil endnu længe vække gjenlyd
i flere og flere vaagnende sind.
En dansk literat har nylig nævnt som repræsentanter for kvinde
ligt forfatterskab i Norden fru Gyllembourg i Danmark, Fredrika
Bremer i Sverige og i Norge — en anden end Camilla Collett!*) Dette
burde mødes med grundig protest fra literært hold, anderledes end
vi er i stand til det her. Desuden det være sagt uden i nogen
maade at ville forringe et betydeligt talent, som med kjerlighed har
sat sig incl i vore forhold, vi norske liker ikke mere end andre
folk, at bli repræsenteret af udlændinge. Det trænges ikke, vore egne
kræfter slaar fuldt til.
Ved læsningen af fru Gyllembourgs noveller faar man nu en
følelse af noget tilbagelagt. Det er som at se en theaterforestilling,
dekorationen er habil topsat, rollerne godt udført, men teppet er gaat
ned, kostumerne aflagt og stykket gives ikke mer. Men den æsthe
tiske moral er gaat dannede mennesker over i blodet. „En hver.-
dagshistorie" var mer end en literær begivenhed; kritiken, den inde
holclt, .var jo nærmest rettet mod kjøbenhavnske husholdninger med
deres mangel paa skjønhed og hygge og förnuftigt stel, men virk
ningen strakte sig meget længere ; ogsaa heroppe frembragte den
adskillige krampagtige bestræbelser i vore solidere og paa strængere
vilkaar førte husholdninger.
De humoristisk idylliske skildringer af huslivet, Fredrika Bremer
tegner, er ikke som den danske forfatterindes kim en ramme om en
finere og høiere dannelse. Husligheden er der en etableret form,
hvorunder kvinderne er tilfredse og mændene har det godt. Følelsen
af savn, tilsidesættelse, uret, er ikke endnu oppe hos F. B., det var
først gjennem erfaring og tænkning hun fik øie paa kvindernes mis
lige stilling og blev en forkjæmper for kvindesagen, og da som jeg
har forstaat det var det kim i deres livsvarige umyndighedstilstand
hun saa uretten og ulykken.
Anderledes med Camilla Collett. I hende har der fra den tid
ligste ungdom af brænclt en indignationens ild, næret af hvad hun fra
sin sjelelige ensomhed iagttog hos omgivelserne, og altid stærkere har
den bræudt, eftersom synet udvidedes og erfaringen voxte. Det gjaldt
ikke dette eller hint, det gjaldt den ulykke, at være kvinde i sam
fundet, som det nu en gang er. Hvad andre kvinder ubevidst bar i
tankeløs sløvhed eller letsindigbed, med taalmodigt trællesind eller
med møisommelig tilkjæmpet resignation, om ingen anden saa det
det var jo i sin orden —, hun saa det og optog det i sin altid vaagne
:) Fru Magdalene Thoresen.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
