Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Kvindeemancipationen i Rusland (Red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
agitation fører med sig det pure guld. Der blandede sig mange vildfarelser
ind i bevægelsen, og fiendskab og bagvaskelse forstørrede dem, saa
man i publikums bevidsthed gjorde kvindefrihed ensbetyclende med
familiens opløsning.
Man er blevet visere gjennem de feil, som er begaaet. De rus
siske kvinder søger nutildags kundskab og arbeide ikke for at øde
lægge familien, men beller for at støtte den. De søger ikke frihed fra
forpligtelser, men fra lænker. Den frihed, de tragter efter, er ikke
frihed til at give løse tøiler til alle indfald og paafund. De ønsker
at have frihed til at ægte hvem de vil, til at bry de de baand, som
binder dem til en umoralsk ægtefælle, til at have ret til seiv at
tjene sit livsophold, og til at fjerne alle de hindringer, som lægges i
deres vei, nåar de vil erhverve sig kundskab, som kan aabnc ele høieste
stillinger i livet for dem. De ønsker ikke længer at være et nul
i offentlige anliggender, men en virksom levende kraft*).
Den forrige regjerings reformer gav kvindesagen en mægtig
støtte, skjønt dette ingenlunde var tilsigtet. Den bureaukratiske reform
bevirkede, at en mængde embeder og poster blev inddragne. Tusinder
regjeringsansatte embeds- og bestillingsmænd mistede paa den maade
sine faste indtægter, o|’ deres døtr§ blev som følge heraf nødte til seiv
at fort]ene sit brød.
Livegenskabets ophævelse havde samme virkning. Før reformen
var der en mængde jordeiere, som fandt, at de kunde tjene mere
penge ved at lære sine slaver haandverk end ved at dyrke sin jord.
De oplærte derfor sine slaver i alle slags haandverk, leiede dem ud i
byerne og fordrede af dem en aarlig betaling af fra tyve til tredive
rubler. Da slaveemancipationen kom, fik herrerne erstatning for de
jordlodder, som blev givet til de slaver, som var blevet benyttet til at
dyrke jorden, men de fik ingen erstatning for de slaver, som var
haandverkere, og som fik sin frihed paa samme tid. Jordeierne var
fuldkommen uforberedte paa denne omvæltning, de blev nødt til at
leie arbeidere og kjøbe maskiner for at faa udført det arbeide, som
tidligere ikke havde kostet dem noget, Mange af dem blev ruinered n,
og ogsaa deres døtre maatte ud i verden og kjæmpe for sit livsophold.
Talen om kvindernes uafhængighed og selvstændighecl vandt fra den
*) Nåar de russerinder, som ligger ved de udenlandske universiteter især Zurich ikke
altid har det bedste ord, faar man erindre, at en del af dem skriver sig ind ved
universitetet ikke for at studere, men for at drive nihilistisk propaganda, og at
mange af dem i en meget ung alder har revet sig løs og flygtet fra sine hjem og
staar hjælpeløse i et fremmed land. Om dem, som hjemme i eget land gjennem
vanskeligheder og omvexlinger har kjæmpet sig frem til uafhængighed go viden
skabelige maal, lyder dommen ganske anderledes, baade hvad deres dygtighed og
karakter angaar.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
