Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 15de februar - Præstevældets aand (af Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pavevældet fik, som vi ved, et føleligt afbræk ved reformationen,
og blev, for nordens vedkommende, afrystet. En virkning af denne
lykkelige begivenhed er det, at vi nu kan driste os til at tale noget
om kirkelige tilstande i Norge Ilyaf en grundlov, hvis paragraf 100
siger: vTrykkkefrihed bør finde sted", vil vi trøstigt gaa til sagen.
Eeformationen, denne sejr af menneskelig overbevisning og sand
liedstrang, gav altsaa præstevældet et alvorligt knæk. Vi maa dog
ikke tro. at det ikke findes indenfor protestantismens omraade, det
giver sig tydeligt nok tilkjende leilighedsvis. Den frigjørende virk
ning, som reformationen maatte have i det land, hvor kampen for den
blev udkjæmpet, kunde den ikkebave i vort land, hvor den blev indført
ved kongeligt magtsprog. Protestantisme indført ved kongebud, det er
protestantisme paa anden haand, det er en fugl, som er bleven skilt
ved sine vinger.
Vor nuværende statskirke har saaledes, som kirke betragtet, fra
første færd ingen glorie om sig.
Statsraad Blix siger i storthinget, i debatten om kirke-lovforsla
gene, at en opfatning, som i statskirken ser en blot og bar borgerlig
indretning, der intetsomhelst har tilfælles med guds kirke, den hellige
almindelige kirke, er «temmelig ny", men dog ;!ikke’ lidet bekjendt".
Han kalder dette en grundsætning, som er opfundet i den nyere tid,
og tillægger Bjørnson at være den første, som har udtalt den; men
statsraaden kalder den „simpelthen et paradoks". Jeg har i en fore
gaaende artikel i dette tidsskrift forudsat det som en afgjort sag, at
ethvert tænkende, oplyst menneske ansaa statskirken som en indret
ning. der var i høi grad lammende for alt kirkeligt liv, at den altsaa,
efter denne foriidsætning, mest som en hindring har noget at gjøre
med den hellige, almindelige kirke. En kvinde kan jo ogsaa saameget
friere udtale sig om dette anliggende, da hun ikke kan beklæde en
stilling, hverken som kirkestatsraad eller anden kirkelig authoritet.
Statskirken ved intet om kvinder og vil intet vide. Herom vil jeg
udtale mig nøjere.
Vi vil vende os til kirken i dens oprindelige skikkelse, for at søge
at forståa dens sande aand og væsen. Den danske forfatter, Gotfred
Nilsen, siger i sin „Kristi kirke" : „Ved at sætte os ind i det første
aarhundredes opfattelse af kristendommen og sammenholde den med
nutidens opfattelse, da ligger det spørgsmaal nær, hvorledes har
det været muligt at komme saa langt bort fra det oprindelige? Vort
svar herpaa er kort og klart dette, man har i tidernes løb fuldstæn
digt skudt det almindelige præstedømme tilside, hvilket netop er
kjærnepunktet i selve kristendommen, og man har lidt efter lidt paa
nyt arbeidet sig ind i et præsteherredømme med den tilhørende
præstekaste".
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
