Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - De praktiske reformer (af Anna Bugge) - Kvindesag og sædelighed (af Sc.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
min mening blive tale om, at vi kan faa en renere moral paa det
sædelige omraade; først da kan man vente, at kvinderne skal tabe
den mangel paa selvrespekt, der saa ofte karakteriserer dem i deres
forhold til ægteskab og sædelighed, og først nåar kvinderne paa
dette gebet har faaet respekt for sig seiv, kan man vente, at mæn
dene skal faa den fulde respekt for dem. Garborg formulerede i sin
artikel i „Nyt Tidsskrift" mod prof. Petersen sit krav til kvinderne
saaledes: „Vi vil have voksne, fornuftige kvinder, som ved besked,
og som beshitter over sit liv." Akkurat dette er ogsaa kvindesags
foreningens opgave: den skal skaffe kvinderne den selvstændighed,
som sætter dem istand til at vælge og beslutte over sit liv, uden at
behøve at ligge under for ynkelige bihensyn; men den skal ikke tåge
bestemmelsen for dem paa forhaand og lade selvstændigheden komme
bagefter.
Det er en gammel og anerkjendt sats, at al sædelig förnyelse,
al grundig reform af samfundet maa begynde i og med familien, da
denne danner grundlaget for samfundnt, saavel i fysisk som aandelig
henseende. Til støtte for denne opfatning, der dog neppe vil støde
paa nogen alvorlig modsigelse, kunde jeg citere to saa forskjellige
forfattere som biskop Martensen og Stuart Mill; den siclstnævnte ud
taler ligefrem i sin berømte bog „kvindernes underkuelse", at samfun
dets sædelige gjenfødelse ikke kan begynde, før familielivet er grundig
reformeret. Herved anvises emancipationsarbeidet det første og
jeg vover at tilføie det det vigtigste maal for sin stræben; thi er
det saa, at familien er samfundets grundlag, er det klart, at de seire,
som vindes her, faar en større og mere indgribende betydning end
for den alene.
Grundlaget for familien dannes nu atter af ægteskabet. Som
regel vil det gjælde, at slig dette er, slig vil ogsaa hin blive; hvor
forholdet mellem ægtefællerne ikke svarer til sin bestemmelse, vil
familien aldrig kunne opfylde sin sande opgave. For at denne skal
kunne realiseres, maa der opstilles flere forskjellige fordringer, men
den vigtigste af alle, den, hvorved de øvrige først faar sin rette be
tydning og værd, er sædelig renhed før ægteskabet og ubrødelig tro
skab efter dette. Denne fordrings rigtighed indrømmes ogsaa af alle,
Kvindesag og sædelighed.
sa
Anna Bugge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
