Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Kvindesag og sædelighed (af Sc.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nåar det gjælder kvinder, inen ganske anderledes lyder meningerne
ligeoverfor manden, og kvinderne er her ikke de siste til at gaa
paa akkord.
Det er en sørgelig kjendsgjerning, at de allerfleste kvinder ikke
alene ikke Jcræver sædelig renhed hos den mand, til hvem de knytter
sig og sin livslykke, men ikke engang bryr sig om at finde den. Dette
er en feil i moralitetsbegrebet, der er af saa stor vigtighed, at man
vanskelig kan vurdere det arbeide høit nok, som søger at rette herpaa.
Uden at indlade mig nærmere paa de moralske og fysiske be
væggrnnde, som maatte paabyde enhver kvinde at kræve denne renhed,
grunde, som saa ofte med kraft og dygtighed er fremholdte fra de
forskjelligste hold, og som kanske Bjørnstjerne Bjørnson har givet det
mest tiltalende og geniale udtryk i sit foredrag „engifte og mange
gifte", skal jeg kun nævne en eneste ting, som jeg synes maatte være
tilstrækkelig til at fremkalde kravet herpaa hos de aller fleste kvinder:
fi«følelsen.
Jeg har ofte hørt den paastand fremsat, at kvinderne skulde
være mere fintfølende end mændene, men heri kan jeg aldeles ikke
være enig. Der er vel ikke noget forhold, hvori det kommer mere an
paa finfølelsen end i det ægteskabelige, men netop her er det, kvinden
staar tilbage. Det er sjælden, at en mand af de saakaldte bedre
samfundsklasser indgaar ægteskab med en kvinde, der ikke har ført
et uberygtet liv, mens kvinderne ingen betænkelighed nærer ved at
kaste sig i armene paa en mand uden engang at spøre efter, hvordan
hans foregaaende liv har været, ja, ofte kunde man næsten fristes til
at paastaa, at den mand har lettest for at blive gift, som har ført
det mest udsvævende ungdomsliv. Hvilken grad af finfølelse, af selv
agtelse maa den kvinde eie, som hengiver sig for hele livet til en
mand, om hvem hun med sikkerhed eller i hvert fald høi grad af
sandsynlighed ved, at han har staaet i det mest intime forhold til
mangfoldige andre? Og hvilken garanti har hun for, at han skal vise
sig trofast mod hende? Jeg tror, at man kan vædde en mod hundre
paa, at den, som uden grundig og ærlig renselse fra kloakens smuds
træder ind i ægteskabet, tidlig eller sent vil falde tilbage iden igjen;
men gjør han det, da har han skjændet ægteskabet og menneskets
beste og reneste følelser, da er familjelivet rystet i sin grundvold, og
det vil ikke undlade at vise sine fordærvelige følger for hele samfundet.
Jeg mener saaledes, at sædelighedssagen er en samfundssag af
første rang, som det vel kunde være værd at ofre sin tid og sine
kræfter, men jeg mener især, at den i første række er en kvindesag.
Den vigtigste opgave for kvindesagens forkjæmpere maa nemlig være
at vække og styrke kvindens selvfølelse; det er af den, alt andet skal
udvikle sig som ligefremme konsekvenser. Men gives der vel noget,
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
