Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Kvindesag og sædelighed (af Sc.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem, som ifølge selve sit kald og sin gjerning skulde synes at maatte
være vore selvskrevne forbundsfæller: præsterne. Vi har seet, at en
bekjendt præst i »Morgenbladet" har angrebet Bjørnson, fordi "han i
sit foredrag „engifte og mangegifte" har glemt at tåge theologien med,
og vi har seet ham fremsætte den paastand. at foredraget af den
grund var ganske betydningsløst og uden nytte for øiemedet, ja, at
det vel egentlig, alt vel betænkt, var ligefrem forkasteligt og skade
ligt! Hvad kan saa vi almindelige dødelige vente os?
Men ligesaalidt som det for min egen skyld vil vække noget mismod
hos mig at høre disse mennesker neclsætte vort arbeide, ligesaalidt
vil det vække min sorg at se enkelte, der er hange for at ~vække
anstød", trække sig tilbage fra föreningen; thi de tvivlsomme tilhængere,
den derved taber, vil blive mere end erstattede ved den seirrige kraft,
der ligger i selve arbeidet for det sande og gode. Og skulde der end,
hvad vistnok kunde være tænkeligt, vise sig en øieblikkelig nedgang i
medlemsantallet, saa vil jeg med trøstigt mod minde om vor store
digters ord:
ZE. S. Næværende stykke var færdigskrevet, da sidste hæfte af „Nylændea
udkom, men de deri af redaktionen og fru Janson fremsatte anskuelser har ikke
formaaet at "bringe mig til, at forandre min opfatning af, hvad der er en kvinde
sagsforenings første og vigtigste opgave. Det er netop „det store menneske
lige grundforhold", som föreningen efter min mening hidtil har tabt alt for
meget af sigte. Arbeidet for de praktiske formaal er gavnligt og nødvendigt,
ingen skal villigere, end jeg, indrømme det, men det er paa sägens nuværende
standpunkt ikke det nøclvendigste.
Fru Jansons „protest" er vel egnet til at fremkalde en hel række „kon
traprotester", men jeg skal for nærværende, alene fæste mig ved folgende
sætning: „man fik et fortvivlet indtryk af, at al denne sædelighedssnak førte
hele ungdommen til at gaa i hundene". Det er det samme, vi her hjemme
har hørt gjentaget saa ofte, at det paa visse hold er bleven et helt trosdogme.
Hører ogsaa fru Janson til dem, som tror, at opmuntring til sædelighed, frem
kalder usædelighed, hører hun ogsaa til dem, som mener, at arbeidet for det
gode er særlig skikket til at fremme det slette? Tror f. ex. virkelig fru Jan
son, at arbeidet for totalafholdssagen er en mægtig forbundsfelle af drukken
skabslasten ?
Kristiania i mars 1888.
Gaar støtterne istykker,
og vennerne faar nykker,
saa sker det blot,
fordi du godt
kan gaa foruden krykker.
88
Sc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
