- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 2. aarg. 1888 /
93

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Literaturanmeldelse (af M. D.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mod kvindesagen i sin helhed, saa clog mod en retning af den: at
kvinder studerer. Kanske heller ikke mod at de studerer og tar
artium, men mod at -de gaar videre, studerer en videnskab som fag
og gjør det til en livsvirksomhed. En kvinde skal ikke paa en gang
kunne leve for sin videnskab og for familien, det er dette forf. stiller
op som en paastand, der skal bevises gjennem en tænkt ’livsskildring.
Meget muligt at det forholder sig saa, vi ved endnu ikke stort om
det, men læseren føler sig ikke overbevist, der er gjort for mange
indrømmelser i forveien.
Det er ikke saa let at være rigtig tilgavns konservativ. Den
franske Pseudonym Valbert siger et sted, hvor han taler om den ting,
omtrent saa: Jeg er vis paa, nomaden sidder paa græstørven udenfor sit
telt og snakker med beklagelse om den gode tid, da man endnu ikke
havde lært at lave smør, men dråk melken som den var, imidler
tid spiser han sit smørbrød med god appetit, „cela va sans dire", (det
falder af sig seiv). I ~1887" tinder vi en ung dame, en type for
al kvindelig ynde og elskværdighed, med trang til udvikling, hun har
med udmærkelse tat middelskole- og guvernanteexamen, og hun har
respekt for arbeidet. Moderen har i sin tid skammet sig ved at
arbeide, ment at det var „proletariatets" sag. Her er det gode ved
fremskridtet saa paatageligt, saa vi siet ikke faar lyst til at vende
tilbage til nomadelivet og drikke melken som den er. Vi tænker
snarere: hvorfor stanse her? hvorfor ikke gaa videre?
Det er morsomt, drømme at man kan se den mørke side af
maanen, men kjedeligt, nåar det man skulde observere fra et saa
ualmindeligt udsigtspunkt, ikke blir til andet end den velkjendte vest
lige halvkugle i Stielers atlas med det indknebne og skjevttrukne
fastland svømmende i det blåa. Hvem vilde ikke gjerne se 12—13 aar frem
i tiden, nåar det lod sig gjøre? Vi „kvindesagskvincler" haaber jo paa frem
gang for os i alle retninger, i intellektuel, moralsk og økonomisk hen
seende. Vi haaber, at alle kvinder saavidt muligt skal kunne faa den
udvikling, de er istand til at naa og at de, der har særlige anlæg, skal faa
lov til ikke alene atnidvikle disse, men ogsaa til at bruge dem i livet,
og vi venter heraf igjen en løftelse af alle forhold, hustruens, mode
rens, husmoderens saavel som af den ugifte og den tjenende kvindes
stilling. Men hvad viser forf. os? Vi hører ikke noget om kvinrferg
stemmeret, ikke engang om den kommunale med adgang til og raade
rum i fattig- og skolevæsen, følgelig heller ikke noget om, hvad de
kunde virke der, hvor tiden ligesom staar og roper paa dem, fremfor
alt paa de kvindelige læger, og hvor man ikke engang nu har kunnet
stænge dem ganske ude. Den nye tid representeres i ~1900" af et høigt
ubehageligt kvindemenneske, som vi forresten godt kjender, hun er i
det gammeldags som hun er moderne. Hun er raa,
93

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:38:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1888/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free