Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Skoleloven og kvinderne (af + +)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ansatte lærerinder i almindelighecl har samme rettigheder og forplig
telser som mænd, men samtidig kan et lavere lavmaal fastsættes for
de kvindelige læreres løn. Saavel departementet som storthingets
kirkekomitée gjør gjældende, at naar man anser det saa „paatrængende
nødvendigt" at der aabnes .adgang til at ansætte lærerinder, er dette
væsentlig for at kunne skaffe skolen billigere lærerkræfter, men med
giver tillige „kvindernes præsumptive dygtighed som opdragere, navnlig
for de yngre børn".
Ved dette sidste tillæg til skoleloven er altsaa adgangen til
skolen bleven betydelig udvidet for lærerinderne, men endnu er der
dog langt igjen, inclen lovgivningen har sikret kvinderne den stilling
og de rettigheder, de med Md grund kan kræve. Endnu er det kun
i de større byer, at lærerinderne indtager en med lærerne sideordnet
stilling. Paa landsbygden og i de mindre byer har lærerinderne hidtil
nærmest været betragtede som et slags underordnede lærere, hvilket
lader sig forklare derved, at i landsskolen, hvor børnene ikke er delte
i afdelinger efter kjøn, lærerinderne kun maa undervise i smaaskolen,
og at man i byerne har ment at kunne undvære lærerinder, medens
det jo var paabudt i loven at ansætte lærere. Ingen upartisk iagt
tager vil imidlertid endog med skin af ret kunne benegte, at kvin
dernes arbeide er ligesaa uundværligt for skolen som mænclenes. Ingen
pædagog vil i vor tid vove at sætte i gang en barneskole, det være
sig gutte- el. pigeskole, uden kvindelige lærere. Men er kvindernes
arbeide af opinionen betegnet som nødvendigt, saa faar lovgiverne
ogsaa sørge for, at skolen under ingen omstændighed kommer til at
savne kvindelig indflydelse Der bør i loven ikke alene gives tilla
delse til, men paabud om at anvende kvindelige lærerkræfter.
Idet vi gaar over til det foreliggende lovudkast, skal vi forud
skikke den bemerkning, at kommissionen seiv mener i forslaget helt
at have gjennemført sidestillingen af lærere og lærerinder. I lovud
kastet er der ogsaa ganske rigtig i de fleste punkter foreslaaet side
stilling; men indstillingen indeholder adskilligt, der synes at tyde paa,
at den kgl. kommission dog helst saa, at lærerinderne ikke gjorde
altfor stor brug af sin sidestilling, men frivillig forstod at under
ordne sig.
Lovudkastet bestemmer, at landsskolen skal deles i to afdelinger,
men det indeholder intet om, livilke lærerkræfter der skal benyttes r
de forskjellige afdelinger. I indstillingen ad 29de heder det: „Efter
den inærværende forslag helt gjennemførte sidestilling af lærere og
lærerinder inden skolen, vil jo regelen være, at ledige poster kan’
søges baade af mænd og kvinder". Loven giver kommunerne ret til
at vælge mellem lærere og lærerinder, men gjør ingensomhelst ind
skrænkning i anvenclelsen af kvindelige lærerkræfter. En lærerinde
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
